cookie-og-privatlivspolitik
Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean ud for Tanzania. Knap 70 danske unge er onsdag på vej hjem fra et højskoleophold på øen. (Arkivfoto)
Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean ud for Tanzania. Knap 70 danske unge er onsdag på vej hjem fra et højskoleophold på øen. (Arkivfoto)
Foto: Nf/Ritzau Scanpix

Indland

Højskole chartrer fly og henter danske unge på Zanzibar

Efter en nervepirrende aktion flyver et chartret fly med strandede højskoleelever onsdag hjem fra Tanzania.




25. marts 2020 kl. 09:41 Af Ritzau

Annonce

Et chartret passagerfly. En åben telefon til Udenrigsministeriet i Danmark. En presset tidsplan. Og en god portion is i maven.

Den danske højskole Zanzibar Højskolen, der har base på Zanzibar ud for Afrikas østkyst, har den seneste tid arbejdet i døgndrift for at få sine elever hjem til Danmark.

I den forbindelse har højskolen været nødt til at tage usædvanlige metoder i brug, fortæller formanden for skolens bestyrelse, Lars Bo Kirk.

- Det har været et voldsomt koordineringsarbejde, siger han via en telefonforbindelse fra den internationale lufthavn på Zanzibar.

Højskolen har valgt at chartre et fly, da det viste sig ikke at være muligt at få de danske elever hjem med almindelige rutefly fra Østafrika.

Flyet ankom til Zanzibar tirsdag aften og flyver mod Danmark onsdag.

- Vi forhørte os hos flere luftfartsselskaber. Hos selskabet Great Dane fik en luftkaptajn overbevist resten af virksomheden til at lade os chartre et fly - også selv om selskabet allerede havde indstillet sin drift.

- Løbende har vi været i tæt kontakt med Udenrigsministeriet.

Zanzibar er en del af Tanzania, som har beordret alle skoler og kostskoler i landet lukket på grund af coronaepidemien.

Lars Bo Kirk er selv med i flyet, som henter de danske unge hjem. Han beretter om en nervepirrende rejse fra Danmark til Tanzania.

Først i sidste øjeblik - under en 50 minutter lang mellemlanding i Egypten - fik højskolens fly tilladelse til overhovedet at lande på Zanzibar.

- Vi havde ingen landingstilladelse, da vi lettede fra Danmark. Da vi var i Egypten for at tanke op, havde vi fået en tilladelse, som blev taget fra os igen.

- I absolut sidste øjeblik fik vi så en endelig tilladelse med stor hjælp fra Udenrigsministeriet og fra vores egne folk på Zanzibar, siger Lars Bo Kirk.

Eleverne har været på Zanzibar siden begyndelsen af februar og skulle efter planen have opholdt sig på øen indtil juni.

Men opholdet er altså nu blevet afbrudt.

- Eleverne er meget kede af det. De har ikke kunnet mærke coronakrisen på Zanzibar, men de forstår godt, at de er nødt til at komme hjem.

- Der er ingen, der ved, hvad der sker med coronaepidemien, og om de kommer til at kunne genoptage deres ophold, siger Lars Bo Kirk.

Flyet med højskoleeleverne ventes at lande i Aalborg Lufthavn onsdag aften klokken 20.30.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce