Annonce
Indland

Hundeslæde fragtede stemmesedler 150 kilometer over isen

Fra venstre drøfter Hans Enoksen formand for Partii Naleraq (Pejlemærket) mandag Grønlands valg i partilederrunden med Michael Rosing, formand for Samarbejdspartiet, og formand for Demokraterne Randi Vestergaard Evaldsen. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck

43.000 stemmesedler er delt ud til 72 valgsteder fra Narsaq Kullajeg i syd til Savissivik i nord i Grønland.

40.840 grønlændere kan stemme ved valget, som begyndte klokken 09.00 tirsdag morgen lokal tid. Valgstederne lukker klokken 20.00. Men det er ikke helt let at få fordelt stemmesedlerne i det enorme land.

Det skriver knr.gl.

Det grønlandske teleselskab Tele-Post har fordelt 43.000 stemmesedler til alle 72 valgsteder, og grønlænderne kan sætte kryds ved 232 kandidater fra syv partier.

Stemmesedlerne er fordelt fra bygden Narsaq Kullajeg i det sydligste Grønland til et af de nordligste valgsteder, som ligger i Savissivik i Avanersuaq.

Fredag aften var det ikke lykkedes at fragte stemmesedlerne til Savissivik. Derfor mobiliserede teleselskabet Air Greenlands stationsleder i Pituffik, Peter Lillie. Han kørte sin bil 35 kilometer ind til iskanten ved Camp Tuto.

Her mødte han erhvervsfanger Markus Hansen fra Savissivik. Markus Hansen havde kørt 150 kilometer med hundeslæde hen over isen for at hente stemmesedlerne til bygdens 30-40 stemmeberettigede vælgere.

Markus Hansen fik stemmesedlerne op på sin hundeslæde og kørte 150 kilometer tilbage over isen til Savissivik.

Der var også problemer i det sydlige Grønland. Her måtte et forsyningsskib fragte stemmesedler til Arsuk, derefter måtte Tele-Post chartre en speedbåd for at få stemmesedler ud til Grønlands sydligste bygder i tide.

I Sermitsiaq.ag opfordrer Demokraternes formand, Randi Vestergaard Evaldsen, vælgerne til at gøre op med de førende partier Inuit Ataqatigiit og Siumut på venstrefløjen.

Alle partier, undtagen Samarbejdspartiet ønsker Grønlands selvstændighed. Men de ser forskelligt på, hvor hurtigt det skal ske.

Siden Grønland fik hjemmestyre i 1979 har partiet Siumut siddet på landsstyreposten i samtlige år på nær perioden 2009-2013.

Ved det seneste valg i 2014 fik IA-leder Sara Olsvig flest personlige stemmer (5825 stemmer), mens landsstyreformand Kim Kielsen, Siumut, (4604 stemmer) fik næstflest. Valgdeltagelsen var 72,9 procent.

Resultatet af valget ventes klokken 06.00 dansk tid.

  • Fra mandag aften: Partilededebat før valget til Landstinget
    Fra venstre drøfter Hans Enoksen formand for Partii Naleraq (Pejlemærket) mandag Grønlands valg i partilederrunden med Michael Rosing, formand for Samarbejdspartiet, og formand for Demokraterne Randi Vestergaard Evaldsen. Foto: Scanpix/Christian Klindt Sølbeck
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem