Sundhedsvæsnet bør ifølge forsker hjælpe alkoholpatienter med at kvitte alkohol, før de bliver alvorligt syge.
28 procent af dem, der indlægges på hospitalet på grund af alkohol, er døde ti år efter.
Det konkluderer et nyt landsdækkende studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
- Omkring en tredjedel var direkte alkoholrelaterede dødsfald. Sygdomme, man ikke ville have fået, hvis man ikke havde drukket alkohol, siger Gro Askgaard, læge og forsker bag studiet.
I studiet fulgte forskerne 38.885 personer i op til 15 år, efter at de havde været indlagt på hospital eller skadestue på grund af "fuldskab, skadeligt forbrug af alkohol eller alkoholafhængighed".
- Det er tydeligt, at en del af personerne fortsætter med at drikke alkohol, da de dør af eller indlægges på grund af alkoholrelaterede sygdomme, siger Gro Askgaard.
De alkoholrelaterede sygdomme tæller blandt andet alkoholisk leversygdom, alkoholforgiftning og betændelse i bugspytkirtlen.
Samtidig blev personerne i studiet i gennemsnit indlagt tre gange så hyppigt på hospital og ti gange så hyppigt på en psykiatrisk afdeling sammenlignet med resten af den danske befolkning.
Det betyder, at gruppen af patienter, der er indlagt på grund af alkohol, fylder på de danske hospitaler.
- De fylder sengepladserne op. Det er nogle hyppige gæster i et i forvejen presset sundhedsvæsen, siger forsker Gro Askgaard.
Hun understreger, at patienterne selvfølgelig skal behandles. Der er dog tale om dødsfald og indlæggelser, som man i mange tilfælde kunne have undgået, hvis man i tide havde hjulpet patienterne med at stoppe med at drikke alkohol.
Der er derfor brug for, at sundhedsvæsnet tager hånd om patientgruppen langt tidligere, og ikke først når de udvikler alkoholrelaterede sygdomme, mener forskeren.
- Jeg mener, at der på hospitalerne bør ansættes personer, der er uddannet i at tale med de her folk om alkoholproblemer. Det gælder både dem, som måske bare dukker op med fuldskab, og dem, som har drukket over længere tid, siger Gro Askgaard.