Annonce
Indland

Hybridbiler udleder dobbelt så meget CO2 som tilladt

16 April 2021, Berlin: A man removes the charging cable from a car with plug-in hybrid drive in Berlin-Mitte. The international auto show in China is held alternately in Shanghai and Beijing, this year from April 21 to 28 in Shanghai. Photo by: Christoph Soeder/picture-alliance/dpa/AP Images Foto: Christoph Soeder/Ritzau Scanpix

Plug-in hybridbiler udleder langt mere CO2, end de må for at kunne blive betragtet som grønne ifølge nye tal.

Det har længe været et åbent spørgsmål, hvor meget opladelige hybridbiler udleder ved kørsel i Danmark.

En undersøgelse viser, at plug-in hybridbilerne udleder langt mere CO2, end de må, hvis de skal betragtes som lavemissionsbiler. Det udløser en større afgiftsrabat fra staten.

Det viser en undersøgelse foretaget af ingeniørvirksomheden Cowi for Vejdirektoratet. Det skriver mediet Ingeniøren.

- Der bliver brugt rigtig meget benzin i de her biler, og så kan det for så vidt være ligegyldigt, hvor meget de bliver ladet op, siger professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau til mediet.

Ifølge Skat må en lavemissionsbil ikke udlede mere end 50 gram CO2 per kilometer for at kunne betragtes som "grøn". De kan beskattes mere lempeligt end benzin- og dieselbiler.

Men data fra 1307 plug-in hybridbiler i Danmark viser, at udledningen fra de danske hybridbiler, som er undersøgt, er 110 gram CO2 per kilometer.

Det er mere end dobbelt så meget, som Skat tillader.

Tallene viser, at en del af hybridbilerne har et brændstofforbrug, som er tæt på en tilsvarende benzin- eller dieselbils brændstofforbrug.

Det gælder dog ikke dem, der gør brug af opladning af bilerne, der betyder et "markant lavere forbrug", som der står i et notat fra Vejdirektoratet.

- Det må forventes, at det skyldes forskelle i ladeadfærd hos ejerne af plug-in hybridbiler, skriver Vejdirektoratet ifølge mediet Ingeniøren.

Mogens Fosgerau var medlem af den kommission, som i 2020 kom med sine anbefalinger til beskatningen af plug-in hybridbilerne. Han vurderer, at man næppe får bedre data om kørsel i Danmark.

- Så nu står det sort på hvidt i en undersøgelse, som Vejdirektoratet har bestilt, at de her biler ikke er mere grønne i Danmark, end de er i andre lande.

- Tværtimod udleder de det dobbelte af, hvad de må for at kunne betegnes som grønne, siger Mogens Fosgerau.

Salgstal fra januar viser, at der er solgt næsten dobbelt så mange elbiler som plug-in hybrid. Skatteminister Morten Bødskov (S) mener ifølge en skriftlig kommentar, at det kan skyldes afgiftsstigningen på hybridbilerne 1. januar.

- I den grønne omstilling af transportsektoren er plug-in hybridbiler en overgangsløsning. Derfor er jeg glad for, at de nyeste tal indikerer, at danskerne begynder at foretrække de rene elbiler, siger han.

Han afventer en undersøgelse om borgernes brug af hybridbilerne, som forventes færdig til foråret.

De tre støttepartier har gennem længere tid kritiseret klimarabatten, man får, når man køber en hybridbil. Det forholder skatteministeren sig ikke direkte til.

Dansk Industri er ikke tilhænger af at ændre på afgifter.

- Dels ved vi fra undersøgelser, at alternativet til en hybridbil for langt de fleste i dag ikke er en elbil, men en fossilbil.

- Dels tager de nye bilafgifter allerede højde for, at hybridbilerne er en overgangsteknologi, og afgifterne på dem vil således stige mere i de kommende år end afgifterne på elbiler, siger direktør Thomas Møller Sørensen fra DI's brancheforening for biler.

Analysen er fra oktober forrige år og er baseret på data fra 1307 plug-in hybridbiler. Samt et langt større antal benzinbiler, der kører i Danmark.

Data leveres fra selskabet Connected Cars, som er en del af VW-importøren i Danmark, Semler Gruppen.

  • Electromobility
    16 April 2021, Berlin: A man removes the charging cable from a car with plug-in hybrid drive in Berlin-Mitte. The international auto show in China is held alternately in Shanghai and Beijing, this year from April 21 to 28 in Shanghai. Photo by: Christoph Soeder/picture-alliance/dpa/AP Images Foto: Christoph Soeder/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem