Annonce
Indland

Indavl hos danske pindsvin overrasker forskere

Der er udpræget indavl blandt danske pindsvin, konstaterer pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen. Foto: Pia Burmøller Hansen / handout/Free

Forskere skal nu se nærmere på, hvad indavl betyder for pindsvins sundhed og mulighed for at overleve.

Danske pindsvin bevæger sig ikke langt, når de skal formere sig. De parrer sig i høj grad med individer fra deres egen familie.

Det viser et nyt studie af 697 døde pindsvin, som forskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og det zoologiske museum Naturama står bag.

- Vi har kigget på deres genetik, og det har overrasket os, at pindsvinene er temmelig indavlet.

- Især når man sammenligner med andre lande i Europa, siger Sophie Lund Rasmussen, Syddansk Universitet, der har skrevet ph.d. om pindsvin og leder Det Danske Pindsvineprojekt.

Forklaringen på indavlen skal efter forskernes mening findes i geografien.

Danmark er et ørige, og selv om pindsvin godt kan svømme, er det ikke muligt for det piggede dyr at svømme fra den ene ø til den anden.

Bestandene er således inddelt i seks genetiske grupper, der også afspejler geografien: Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Jylland nord og syd for Limfjorden og Bornholm.

Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvad indavlen betyder for pindsvinenes sundhed. Men de har en antagelse:

- Vi har alle en idé om, at indavl er noget griseri, der kan føre til, at man helbredsmæssigt bliver svækket.

- Men vi ved ikke konkret, hvad det betyder for pindsvinene, at de er indavlet, siger Sophie Lund Rasmussen.

Men forskerne regner med at blive klogere på det.

- Vi vil undersøge de 697 pindsvin for alle mulige ting. Har de for eksempel mange parasitter, har de haft kræft, har de dårlige tænder?

- På den måde kan vi se individ for individ, hvad indavlen har haft af konsekvenser, siger pindsvineforskeren.

Det er uvist, om bestanden af pindsvin herhjemme går tilbage, sådan som det er tilfældet i andre lande i Europa.

Men meget tyder ifølge Sophie Lund Rasmussen på, at pindsvin også i Danmark har det svært.

- Der sprøjtes mod insekter, og der lægges gift ud mod snegle. Det er alt sammen noget, pindsvin lever af.

- I villahaverne er der ofte fliser og kort græs, og det efterlader ikke mange steder for pindsvinene at bo.

- Så deres naturlige levesteder er blevet forstyrret, og mange af deres fødeemner er fjernet, siger Sophie Lund Rasmussen.

Pressemeddelelse om projektet
  • Pindsvineforsker
    Der er udpræget indavl blandt danske pindsvin, konstaterer pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen. Foto: Pia Burmøller Hansen / handout/Free
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget