Annonce
Indland

Ingen bød på vaccination i Region Sjælland

De private virksomheder skal kunne begynde at vaccinere borgere fra 16. maj. (Arkivfoto). Foto: Ulises Ruiz/Ritzau Scanpix

To virksomheder skal hjælpe med vaccinationer, hvis staten ikke kan følge med.

Der er nu fundet to private virksomheder, der skal stå for vaccination mod covid-19 i Danmark i de situationer, hvor behovet overstiger kapaciteten på de offentlige vaccinationscentre.

Virksomheden Practio har vundet udbuddet om at stå for vaccination i Region Syddanmark, mens Danske Lægers Vaccinations Service har vundet udbuddet i Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden.

Det oplyser Dorte Christensen, der er vicedirektør i Region Midtjylland, som står for at varetage udbuddet.

Ingen bød på Region Sjælland. Her vil der blive forhandlet videre for at finde en privat leverandør.

Kontrakterne underskrives 16. april, og fra 16. maj kan det offentlige tage den private vaccination i brug.

Dorte Christensen fortæller, at de private kun skal stå for at vaccinere, hvis det offentlige ikke kan følge med.

- Det kommer an på, hvor mange vacciner vi får. Udgangspunktet er, at de her kun kommer i spil, hvis det offentlige ikke kan klare opgaven selv.

- De har trinvis opbygning af kapacitet, så de står på standby og bliver så varslet, hvis de skal i gang. De skal kunne starte med 100.000 per dag på landsplan og kunne skalere op til 300.000, siger hun.

Ifølge Dorte Christensen skal det offentlige kunne vaccinere 100.000 borgere om dagen, og de private vil altså kun blive taget i brug, hvis det bliver muligt at vaccinere endnu flere.

- Man er usikker på nuværende tidspunkt om, hvorvidt de kommer i gang. Vaccinerne er jo ikke helt kommet i den mængde, man havde håbet på.

- Det kommer også an på, hvad der sker med AstraZeneca, siger hun med henvisning til vaccinen fra AstraZeneca. Anvendelsen af den er i øjeblikket sat på pause, mens sundhedsmyndighederne undersøger, om der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og et mindre antal alvorlige sygdomstilfælde og dødsfald.

- Der skal noget til, før vi kommer over de 700.000 om ugen, og så er der også mulighed for, at praktiserende læger og apoteker kan tage nogle, siger hun.

En udbyder kan højest stå for vaccination i tre regioner, og derfor kan Danske Lægers Vaccinations Service ikke få opgaven på Sjælland.

I stedet er Practio og to andre udbydere stadig i spil til at vinde udbuddet i regionen, fortæller vicedirektøren.

Der har tidligere været problemer med private leverandører under coronakrisen. Eksempelvis måtte det offentlige stoppe samarbejdet med lyntestleverandøren SOS International, efter at der havde været problemer med blandt andet hygiejnen og behandlingen af borgeres data.

Dorte Christensen fortæller, at de to udvalgte vaccinationsleverandører har fået den højeste kvalitetsscore. Samtidig var prisen fordelagtig, men de er ikke udelukkende valgt på prisen, siger hun.

Det offentlige har også sørget for, at man løbende vil føre tilsyn med vaccinationscentrene, fortæller hun.

  • MEXICO-HEALTH-VIRUS-VACCINE
    De private virksomheder skal kunne begynde at vaccinere borgere fra 16. maj. (Arkivfoto). Foto: Ulises Ruiz/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof