Annonce
Indland

It-ekspert: Bølge af sexafpresningsmails på vej mod danskere

It-kriminelle bag ny bølge af mails benytter sig af en metode, der går under navnet "Sextortion". (Arkivfoto.) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Kriminelle sender mails med ofres kodeord. Men de har ikke påståede videoer, forklarer sikkerhedsekspert.

Vi har dit kodeord, vi har billeder eller video af dig i intime situationer, og vi offentliggør det, hvis ikke du sender os en vis mængde kryptovaluta.

Nogenlunde sådan lyder beskeden i en bølge af falske mails, der er på vej mod flere tusinde danske mailadresser. Det fortæller it-sikkerhedsekspert for firmaet CSIS Security Group Peter Kruse.

Afpresningsmetoden er velkendt og går under navnet "Sextortion", forklarer eksperten.

Men man skal ikke betale, understreger han.

De mange mails bliver sendt på baggrund af større læk af brugernavn og kodeord, så selv om bagmændene faktisk sender ens rigtige kodeord og brugernavn med i mailen, har de ikke den video, som de påstår at have.

- Det er første gang, at vi har set mails i det omfang på dansk og målrettet danskere, siger Kruse om den bølge, der har varet de seneste dage.

- Kombinationen af lækkede passwords og mails på dansk gør, at vi er bange for, at mange danskere falder i fælden og bliver bange nok til, at de indbetaler penge til de kriminelle. Og så fortsætter problemet bare, understreger han.

I emnelinjen på den omtalte mail står der "Din konto var under angreb! Skift dine adgangsdata!" Det beskriver Kruse i en Twitter-besked.

Men ser man nærmere på mailen, vil man hurtigt lægge mærke til, at den er skrevet på et noget gebrokkent dansk - sandsynligvis hjulpet på vej af Google Translate.

Fra sommeren 2018 til midten af efteråret 2018 så man i hele verden en lignende bølge på flere millioner engelske mails, forklarer Kruse.

Han regner med, at bagmændene er de samme, og at denne bølge følger samme mønster.

Derfor kan det godt vare et stykke tid endnu.

- De skyder meget aggressivt, og lige nu skyder de kun mod Danmark. Giver det penge nok, så kan de godt blive ved en måned endnu, siger han.

- Mit bud er, at op mod 100.000 kan have modtaget den her mail i den bølge, der har været de seneste dage, siger han.

Det vurderer han blandt andet på baggrund af, at firmaet leverer mailservice til en række private virksomheder. Her monitorer de denne type af mailbølger.

  • Tastatur
    It-kriminelle bag ny bølge af mails benytter sig af en metode, der går under navnet "Sextortion". (Arkivfoto.) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem