cookie-og-privatlivspolitik
Som medlem af menighedsrådet har man sammen med præsten ansvar for det administrative, for sognets økonomi og for det kirkelige liv, fortæller Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Som medlem af menighedsrådet har man sammen med præsten ansvar for det administrative, for sognets økonomi og for det kirkelige liv, fortæller Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Indland

Kampvalg til menighedsråd skal højne demokrati i kirken

Tirsdag er der valg til landets menighedsråd, som bestemmer over de lokale folkekirker.




15. september 2020 kl. 04:30 Af Ritzau

Annonce

Det er helt nye tider, når der tirsdag skal vælges nye medlemmer til landets menighedsråd.

Som følge af en ny valglov er der nemlig i alle sogne indkaldt til en såkaldt valgforsamling, hvor kandidaterne kan træde frem, præsentere sig selv og deres synspunkter og debattere med andre kandidater, inden der skal stemmes.

Ifølge Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, er der dermed skabt nye og gode demokratiske rammer om valget.

- Og det er også nødvendigt, for menighedsrådet er ikke bare en foreningsbestyrelse. Det er en offentlig forvaltningsmyndighed, så der skal være en høj grad af gennemsigtighed i valgproceduren.

- Alle skal have lige mulighed for at stille op og blive valgt. Det sikrer vi med den her form, hvor der stilles nogle krav til den måde, valghandlingen foregår på, siger han.

Indtil i år har der langt de fleste steder været såkaldt aftalevalg.

- Med den gamle form var der mulighed for, at det siddende menighedsråd kom med en liste, og hvis der ikke var nogen, der udfordrede den, så var den liste valgt, siger Søren Abildgaard.

De knap 1700 menighedsråd udgør den lokale ledelse i folkekirken.

Som medlem af menighedsrådet har man sammen med præsten ansvar for det administrative, for sognets økonomi og for det kirkelige liv.

- Det betyder, at man også skal forholde sig til, hvordan der gennemføres gudstjenester, og hvilke aktiviteter og arrangementer der skal være i kirken.

- Man har også indflydelse bredere i folkekirken, fordi man har valgret til provstiudvalg, stiftsråd og biskopper. For mange vil den vigtigste opgave dog være at være med til at ansætte sognets præst, siger Søren Abildgaard.

Det har før været svært at få nye medlemmer til at stille op. Søren Abildgaard forventer dog, at der rigtig mange steder i landet vil være flere kandidater, end der skal vælges.

- Men jeg er også opmærksom på, at der er nogle steder, hvor det kan være svært at få tilstrækkeligt mange kandidater til at melde sig.

- Derfor har vi også fra landsforeningens side forsøgt at få klædt menighedsrådene bedre på til at rekruttere kandidater, siger han.

Blandt andet viser erfaringen, at mange reagerer positivt på at få en personlig henvendelse om, hvorfor der lige præcis er brug for dem i menighedsrådets arbejde, uddyber Søren Abildgaard.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

Annonce