Annonce
Indland

Kashmir gør comeback på danske festivaler næste sommer

Kashmir ses i et fly i 2003 med forsanger Kasper Eistrup i front. I baggrunden ses Mads Tunebjerg og Asger Techau, og yderst til højre skimtes Henrik Lindstrand. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Efter fem års fravær i offentligheden samles rockbandet Kashmir i 2020 på festivalerne Northside og Tinderbox.

Det er noget nær en sensation.

Sådan beskriver den øverste chef for Northside og Tinderbox en aftale, som festivalerne har fået i hus med rockbandet Kashmir.

Næste sommer kan publikum nemlig opleve Kashmir på både Northside i Aarhus og Tinderbox i Odense. Kashmir har vel at mærke ikke udgivet musik eller givet koncerter de seneste fem år.

- Jeg er tæt på at kalde det en sensation, for vi havde ikke umiddelbart regnet med, at de kom tilbage. Og da vi så fik muligheden for det, måtte vi bare slå til. Det er de eneste to festivalshows, de spiller næste år.

- Vi anser dem for at være det mest betydende danske rockband de seneste mange år, siger festivalchef for NorthSide og Tinderbox Brian Nielsen.

Bandet kommer højst sandsynligt til at spille numre fra hele karrieren, som begyndte tilbage i 1991 og blandt andet tæller syv studiealbums.

- Alt andet ville næsten være mærkeligt. Det er klart, at de store plader som "The Good Life" og "Zitilites" vil fylde en del, men derudover er jeg sikker på, at der vil komme numre fra hele karrieren, siger Brian Nielsen.

Bandet spiller på Northside i Ådalen i Aarhus lørdag den 6. juni og på Tinderbox i Tusindårsskoven i Odense fredag den 26. juni 2020.

Kashmir blev dannet af de tre efterskolevenner Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau i 1991. Deres debutalbum, "Travelogue", udkom tre år senere.

I 2000 optog bandet endnu et medlem - Henrik Lindstrand på keyboard.

Kashmir står bag hits som "Rocket Brothers" og "Mom in Love, Daddy in Space" og har desuden udgivet nummeret "The Cynic" med den engelske rocklegende David Bowie.

Foruden de to koncerter på festivalerne i Aarhus og Odense har Kashmir annonceret, at bandet vil give koncerter i Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København til maj næste år.

Så vidt festivalchef Brian Nielsen ved, er der ikke planer om, at Kashmir skal lave mere ny musik sammen.

Northside og Tinderbox har været i dialog med bandet om optrædenerne "over nogle år", fortæller han.

Mens Kashmir som rockband har holdt pause, har de enkelte medlemmer haft gang i deres egne projekter. Forsanger Kasper Eistrup har eksempelvis satset på en karriere som billedkunstner de seneste år.

Mens Kashmir har holdt pause, har forsanger Kasper Eistrup brugt en stor del af sin tid på at male. Sidste år offentliggjorde han et portræt af kronprins Frederik på Frederiksborg Slot. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau, Henrik Lindstrand, Kashmir
    Kashmir ses i et fly i 2003 med forsanger Kasper Eistrup i front. I baggrunden ses Mads Tunebjerg og Asger Techau, og yderst til højre skimtes Henrik Lindstrand. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
  • Kasper Eistrup.
    Mens Kashmir har holdt pause, har forsanger Kasper Eistrup brugt en stor del af sin tid på at male. Sidste år offentliggjorde han et portræt af kronprins Frederik på Frederiksborg Slot. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken