cookie-og-privatlivspolitik
I alt er 18.000 hospitalsansatte i Midtjylland blevet testet for antistoffer mod coronavirus. (Arkivfoto)
I alt er 18.000 hospitalsansatte i Midtjylland blevet testet for antistoffer mod coronavirus. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland

Knap hver tredje ansatte på jysk akutafdeling har antistoffer

30 procent af testede ansatte på akutafdeling i Region Midtjylland har antistoffer mod corona i blodet.




12. august 2020 kl. 14:11 Af Ritzau

Knap hver tredje ansatte - 30 procent - på akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, som er blevet testet for coronavirus i en stor undersøgelse, har antistoffer mod virusset.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Det viser, hvor smitsomt coronavirus er, siger Jens Friis Bak, lægefaglig direktør for Hospitalsenheden Vest.

- Det er alene i akutafdelingen, det høje tal forekommer. Vi vidste det sådan set godt i forvejen og meldte også ud 1. maj, at vi havde et stort antal smittede medarbejdere.

På hele Hospitalsenheden Vest har 12 procent af de ansatte antistoffer mod coronavirus.

Annonce

- Vi tillægger det dels den nye sygdom, og dels at vi på det tidspunkt var rigtig hårdt ramt af mange indlæggelser med personer med coronavirus, siger Jens Friis Bak.

Han fortæller, at der er tale om præcis 41 ansatte med antistoffer på akutafdelingen.

I dag har man meget mere viden om coronavirus, end man havde i maj. Desuden har regionen ikke mange indlagte længere, og derfor er smittepresset ikke længere stort, siger Jens Friis Bak.

- Jeg tror, vi har lært en helt masse om den her sygdom. Hvordan den smitter, og hvordan den viser sig hos patienterne. Det er ikke altid entydigt.

- Nogle har slet ingen symptomer, og så er der dem, der har symptomer, siger Jens Friis Bak.

Annonce

En række initiativer er siden maj blevet iværksat. Blandt andet er der øget opmærksomhed på, hvornår patienter skal isoleres og tages ud af isolation.

Man er også opmærksom på at skabe bedre pladsforhold, så der ikke er så stor tæthed.

Det vides ikke, om antistoffer i blodet mod coronavirus skaber immunitet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

Annonce

ANNONCE