Annonce
Indland

Udvalg udskyder beslutning om Nordens højeste bygning

H.C. Andersen Adventure Tower - en forlystelses- og oplevelsespark kombineret med en 280 meter høj bygning med blandet bolig, hotel og erhverv - skal placeres ved Ydre Nordhavn. Det er tæt på krydstogtskibenes anløbskaj, som årligt modtager cirka 850.000 turister. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv

Investorer vil bygge H.C. Andersen-forlystelsespark og 280 meter høj bygning ved krydstogtskibes anløbskaj.

Der er stadig uvist, hvornår projektet H.C. Andersen Adventure Tower - en oplevelses- og forlystelsespark, som skal kombineres med Nordens højeste bygning på 280 meter - bliver en realitet.

Tidsplanen for byggeriet, som skal opføres i Nordhavn, blev diskuteret på et møde i København Kommunes teknik- og miljøudvalg mandag aften.

Sagen kom ikke til afstemning, men blev sendt retur til de to forvaltninger for at blive fremlagt i en revideret form på et senere tidspunkt.

Det skyldes ifølge Alex Vanopslagh, medlem af borgerrepræsentationen i for Liberal Alliance og medlem af udvalget, uenighed om hastigheden på igangsættelsen af projektet.

- Der har været uenigheder om, hvor hurtigt man kan igangsætte projektet. Det har selvfølgelig en del betydning for, hvordan man gerne vil bygge.

- Jeg havde gerne set, at man kunne have en hurtigere proces, så man kunne fremme byggeriet ude i Nordhavn, siger han.

Byggeriet skal placeres ved krydstogtskibenes anløbskaj ved Ydre Nordhavn i København, som modtager cirka 850.000 turister om året.

Forud for mandagens udvalgsmøde efterspurgte selskabet bag byggeriet en klar afgørelse om køreplanen for projektet.

Forvaltningen har fremlagt en tids- og procesplan, som kan lede til en lokalplan for området i 2025. Men den tidshorisont er ifølge direktør Kurt Immanuel Pedersen for fjern for projektets initiativtagere.

De vil have politikerne til at fremskynde planprocessen for området, så en lokalplan kan være klar i 2020.

- Vi anmoder om politisk vedtagelse af, at der arbejdes videre med projektet frem mod en forventet godkendt lokalplan ultimo 2020, siger Kurt Immanuel Pedersen.

Det er ifølge direktøren nødvendigt at fremrykke processen, hvis investorerne bag projektet skal sikre sig en aftale med udviklingsselskabet By & Havn om et betinget køb af den 85.000 kvadratmeter store grund.

Den samlede investering forventes ifølge Kurt Immanuel Pedersen at blive omkring 6,5 milliarder kroner. Projektet ventes at skabe mellem 1500 og 1800 permanente arbejdspladser.

Den op mod 280 meter høje bygning, hvilket cirka svarer til 6,5 Rundetårn stablet oven på hinanden, skal omkranses af forlystelsesparken.

I selve højhuset skal der være en blanding af boliger, hotel og erhverv, og i toppen af tårnet vil der være plads til skybar og restaurant.

Det bliver den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels, der skal stå for tegningerne, hvis projektet realiseres.

Hvis der gives grønt lys, er det planen at stikke spaden i jorden i 2023. Hele byggeriet, der også omfatter en grøn bypark med gratis adgang, vil ifølge planen være klar til åbning i 2027.

Den højeste bygning i Norden på nuværende tidspunkt er Turning Torso i Malmø, der rækker 190 meter i vejret.

  • Niels Ahlmann Olesen
    H.C. Andersen Adventure Tower - en forlystelses- og oplevelsespark kombineret med en 280 meter høj bygning med blandet bolig, hotel og erhverv - skal placeres ved Ydre Nordhavn. Det er tæt på krydstogtskibenes anløbskaj, som årligt modtager cirka 850.000 turister. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen