Annonce
Indland

Kokketalent erobrer dommermaver med stenbider og lammesteg

Jesper Dams Hansen fra Restaurant Babette er Årets Kok 2018. Her ses han i et koncentreret øjeblik under konkurrencen søndag ved Foodexpo i Messecenter Herning. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Jesper Dams Hansen fra Restaurant Babette i Vordingborg kan kalde sig Årets Kok 2018.

Årets Kok 2018.

Det er titlen, som det 34-årige kokketalent, Jesper Dams Hansen fra Restaurant Babette i Vordingborg, nu kan tilføje sit CV.

Med en forret bestående af stenbider og jomfruhummer, en hovedret med lammesaddel, nyrer og brisler og en dessert med støbt hvid chokolade med havtorn ganache løb han med titlen foran ni andre konkurrenter.

- Det er helt vildt. Jeg er rørt, lyder det fra Jesper Dams Hansen, der vandt kokkekonkurrencen under den igangværende fødevaremesse Foodexpo i Messecenter Herning.

- Jeg pressede mig selv, men ikke for meget. Jeg havde en god fornemmelse, da jeg afleverede, siger han.

De ni finalister havde seks timer og 25 minutter til at kreere en treretters vindermenu.

I dommerpanelet sad blandt andre den tidligere verdensmester for kokke, Rasmus Kofoed, fra den trestjernede Michelin-restaurant Geranium.

Men Vordingborg-kokken er ikke kommet sovende til titlen.

- Ud over en arbejdsuge, som er noget mere end 37 timer om ugen, har jeg nok lagt et tilsvarende antal timer oven i for at komme med til det her, siger han.

Jesper Dams Hansen blev udlært som kok for to år siden. På sigt kunne han godt tænke sig at blive herre i eget spisehus.

- Lige nu giver jeg den fuld gas på Babette. Men på sigt kunne det da være fedt med mit eget lille sted ved Klintholm Havn på Møn. Det er der, jeg er vokset op, siger han.

Andenpladsen gik til Marc Foged Stockmarr fra God Smag i Hellerup, mens Kristoffer Ringsing fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia vandt bronze.

Årets Tjener 2018 er søndag blevet kåret sideløbende med Årets Kok.

Her er titlen gået til Nicolai Martens fra Restaurant Kong Hans Kælder i København.

Sølvmedaljen gik til Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned og bronzen til Simon Kvist Bjerre fra Restaurant Tabu i Aalborg.

De fem finalister skulle vise deres evner inden for tjenerfaget, og som noget nyt skulle de også producere en juice, der skulle erstatte et glas vin til en af retterne.

Det er Horesta - brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet - samt fagforeningen 3F, som står bag de to konkurrencer.

Med titlen som henholdsvis Årets Kok og Årets Tjener følger en check på 40.000 kroner.

  • Foodexpo åbnet i Herning
    Jesper Dams Hansen fra Restaurant Babette er Årets Kok 2018. Her ses han i et koncentreret øjeblik under konkurrencen søndag ved Foodexpo i Messecenter Herning. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt