Kommuner lader græsset gro til stor gene for allergikere

Flere kommuner planlægger af lade græsset vokse frit langs de danske landeveje for at give føde og levesteder til insekter.

Men hvis græsset ikke klippes, går det i blomst, og det giver store udfordringer for danskere med pollenallergi.

Det fortæller Anne Holm Hansen, der er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

- Flere mennesker med pollenallergi kan for eksempel ikke have vinduet åbent på kontoret, hvis der er uklippede områder udenfor - og mange allergikere kan have flere sygedage på grund af deres allergi.

- Græs har en blomstringstid på tre måneder og påvirker derfor allergikerne i en lang periode, siger hun.

Allergi over for græspollen er den mest udbredte pollenallergi i Danmark. Mere end 500.000 danskere lider af græspollenallergi og har høfebersymptomer.

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der arbejder for et bedre liv for alle med astma og allergi.

I 2019 fik foreningen en henvendelse fra et medlem, der var så stærkt generet af græs langs vejkanterne, at vedkommende måtte tage bilen til arbejde i stedet for cyklen.

Det vil langt fra være et enkeltstående tilfælde, hvis græsset ikke holdes nede i vejkanterne, understreger Anne Holm Hansen.

- Vi frygter, at endnu flere vil blive hæmmet i deres liv, hvis græs vokser frit rundt om i landet. Derfor, mener vi, at kommunerne bare skal holde det lavt alle steder, siger hun.

Kommunernes argument for at lade græsset vokse er, at det skal gavne biodiversiteten.

Men det argument køber Anne Holm Hansen ikke.

- Græs er ret stærkt, og når det vokser frit, tager det både sol, vand og plads fra de vilde markplanter. Da græs er vindbestøvet, vil det simpelthen tage over.

- Derfor vil det ikke gavne biodiversiteten, fordi de vilde markplanter får svært ved at eksistere - og insekter får svært ved at bestøve dem, siger hun.