Annonce
Indland

Kommunerne vil have helt røgfri skoler og arbejdspladser

Det skal forbydes skoleelever at ryge i skoletiden. Det samme skal gælde for kommunalt ansatte, mener KL i nyt udspil. Foto: Scanpix/Brian Bergmann/arkiv

I et nyt udspil foreslår Kommunernes Landsforening, at alle kommuner indfører røgfri skole- og arbejdstid.

Alle danske skoleelever skal forbydes at ryge både på matriklen og uden for skolens grund i skoletiden.

Det samme skal gælde for ansatte på alle kommunale arbejdspladser i de timer, de er på arbejde. Både på arbejdspladsen, under transport, og når de arbejder hjemme.

Det mener Kommunernes Landsforening, KL, som ifølge Politiken opfordrer landets 98 kommuner til at tage stilling til røgfri skoletid og arbejdstid.

De opfordres samtidig til at gå i dialog med de ungdomsuddannelser, der ligger i kommunen, så der også her kan indføres røgfri skoletid.

Opfordringen kommer i et nyt forebyggelsesudspil fra KL.

- Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for danskernes sundhed. Derfor opfordrer vi nu alle kommuner til at gøre en særlig indsats for at få flere til at stoppe med at ryge og færre til at begynde.

- Røgfri skole- og arbejdstid er gode redskaber til at nå de mål, siger Thomas Adelskov (S), formand for social- og sundhedsudvalget i KL, til Politiken.

Professor ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel er begejstret for, at KL melder så klart ud. Han håber, at kommunerne vil tage opfordringen til sig og gøre alvor af at indføre rygeforbud.

- Jeg synes, at det er et skridt i den rigtige retning. Regeringen har et mål om, at Danmark skal være røgfri i 2030, og her vil KL's forslag afgjort være en hjælp.

- Jeg tror ikke, at der er nogle, der vil mene, at vores børn og børnebørn skal ryge i skolen, og det bærer forslaget præg af, siger Knud Juel til Ritzau.

Hvis landets kommuner vælger at indføre røgfri arbejdstid, har de opbakning blandt noget af befolkningen. Det viser en ny holdningsundersøgelse blandt danskerne lavet af Megafon for Politiken og TV2.

Her erklærer 40 procent sig enige i, at der bør indføres røgfri arbejdstid, ikke bare på kommunale arbejdspladser, men også private.

Røgfri skoletid er der endnu større opbakning til. Ifølge en meningsmåling fra Kræftens Bekæmpelse lavet i november af Kantar Gallup støtter hele 79 procent idéen, mens kun ni procent er imod.

  • PLUS Befolkningen efterlyser dyrere cigaretter
    Det skal forbydes skoleelever at ryge i skoletiden. Det samme skal gælde for kommunalt ansatte, mener KL i nyt udspil. Foto: Scanpix/Brian Bergmann/arkiv
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd