Annonce
Indland

Kraftværker og redekasser sikrer fremgang for vandrefalk

Vandrefalken er et af verdens hurtigste dyr og er blevet målt til at kunne styrtdykke efter bytte med en fart på hele 389 kilometer i timen. Foto: Morten Juhl/arkiv/Ritzau Scanpix

Genindvandret rovfugl finder sig i stigende grad til rette i ophængte redekasser og høje kraftværksbygninger.

Bestanden af vandrefalk er formentlig på dets højeste, siden rovfuglen blev udryddet som ynglefugl herhjemme i 1972.

23 steder landet over har falkepar ynglet denne sæson, og det har resulteret i skønsmæssigt 25-27 flyvefærdige unger.

Det oplyser ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Vandrefalk yngler normalt ved stejle klippesider, som man finder på Bornholm, Møn og Stevns.

Men de senere år har vandrefalken fundet sig til rette i ophængte kasser ved havnebyer, ved siloer og skorstene på kraftvarmeværker.

- Med siloer og kraftværker som en form for erstatning for klippesider, så har vi i øjeblikket en rimeligt stabil bestand, siger Niels Peter Andreasen.

I år har et falkepar således ynglet for første gang ved Nordjyllandsværket.

Rovfuglene har haft en rede på en brandtrappe næsten øverst oppe på en cirka 50 meter høj kraftværksblok, der ikke længere bruges.

Også kraftvarmeværker i Kolding, Aabenraa, Odense, Roskilde og Stigsnæs er hjemsted for ynglende falkepar.

Vandrefalken forsvandt i 1972 fra den danske natur som følge af forurening og forfølgelse.

Men i 2001 dukkede et falkepar igen op ved Møn og lagde grundstenen for en stigende bestand.

Vandrefalk er et af verdens hurtigste dyr og er blevet målt til at kunne styrtdykke efter bytte med 389 kilometer i timen.

Den går efter andre fugle, og derfor bør man ifølge DOF's falkeekspert nøje overveje, hvor man sætter redekasser op.

- Man skal overveje meget grundigt, at man ikke sætter nye kasser op, hvor de kan komme til at stresse og gribe ind i andre fuglearters ynglen her i Danmark, siger Niels Peter Andreasen.

Der er blandt andet sat redekasser op til vandrefalken på havnene i Esbjerg, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Det er flere steder sket i håb om, at vandrefalken kan tynde lidt ud i bestanden af duer og måger.

  • FALKONER TAGE JENSEN FALK VANDREFALK
    Vandrefalken er et af verdens hurtigste dyr og er blevet målt til at kunne styrtdykke efter bytte med en fart på hele 389 kilometer i timen. Foto: Morten Juhl/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem