Annonce
Indland

Kunstner kritiserer Copenhagen Pride og ryger af plakaten

Copenhagen Pride og kunstneren O/Rioh er røget i totterne på hinanden, fordi Copenhagen Pride har hyret ikke LGBT-personer som hovednavne, skriver Information. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kunstner kaldte Copenhagen Prides booking af Infernal for "bull shit". Nu er O/Riohs koncert aflyst.

Det bliver ikke som planlagt O/Rioh, der lørdag åbner Pride Show ved Copenhagen Pride.

Sangerinden med det borgerlige navn Rikke Østergaard er ifølge Information blevet pillet af programmet, fordi hun i et opslag på det sociale medie Instagram kommenterede Copenhagen Prides hyring af bandet Infernal med svadaen:

- Lad vær med at være stolt eller glæd jer Copenhagen Pride! Tag jer sammen og hyr hovednavne, som I faktisk skal forestille at støtte. Det her er bare "bull shit".

Det opslag faldt ikke i god jord hos Copenhagen Pride, der aflyste Rikke Østergaards koncert. Og det skyldtes tonen i kritikken, forklarer kommunikationsdirektør Thomas Rasmussen.

- Vi er en organisation, der arbejder rigtig meget med, hvordan man gebærder sig, taler til hinanden, undgår at nedgøre hinanden og tale hinanden ned. Så det handler meget om det, siger han til Ritzau.

- Copenhagen Pride blev betegnet som noget "bull shit". Vores hovednavn Infernal blev nedgjort. Samtidig blev der sagt, at de frivillige, der arrangerer Copenhagen Pride Week hele året, ikke kunne finde ud af deres job.

Derudover påpeger han, at flertallet af kunstnere, der skal optræde til Copenhagen Pride, er LGBT-personer.

Modsat mener Rikke Østergaard, at Copenhagen Pride har svigtet i sine bookinger, fordi den har hyret Infernal, Tina Dickow og Birthe Kjær som hovednavne.

- Priden er i sin oprindelse en demonstration for synligheden af LGBT+-personer og ikke en festival, siger hun til Information.

Thomas Rasmussen mener, at Infernal passer fint ind i Copenhagen Prides mission.

- Man behøver ikke være LGBT-person for at stå på vores scene. Infernal har traditionelt set altid haft en stor homoseksuel følgerskare, siger han.

- Lina Refn (forsanger i Infernal, red.) har altid støttet op om LGBT-miljøet. Også selv dengang det var knap så populært.

Med aflysningen af O/Riohs koncert føler Rikke Østergaard, at Copenhagen Pride forsøger at censurere hende.

- Det med at blive fjernet fra plakaten, synes jeg på ingen måde er retfærdigt - det er jo i bund og grund censur, siger Rikke Østergaard til Information.

Efter aflysningen havde Copenhagen Pride i første omgang meddelt Rikke Østergaard, at hun ikke ville få betaling. Det oplyser Thomas Rasmussen beror på en misforståelse, og at hun bliver betalt som aftalt.

  • Copenhagen Pride Parade
    Copenhagen Pride og kunstneren O/Rioh er røget i totterne på hinanden, fordi Copenhagen Pride har hyret ikke LGBT-personer som hovednavne, skriver Information. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken