Kommunerne bør fokusere mere på at få kvindelige flygtninge i praktik, mener arbejdsgiverforening.
Ledige flygtningekvinder bliver ikke aktiveret på arbejdsmarkedet i nær samme omfang som mandlige flygtninge.
Det skriver Politiken mandag.
I andet kvartal i år var jobparate kvindelige flygtninge, som får den særligt lave integrationsydelse, kun i aktivering på en offentlig eller privat virksomhed i 15 procent af tiden.
Det samme gjaldt over dobbelt så mange jobparate flygtningemænd på samme ydelse, nemlig 34 procent.
Det er Danmarks Arbejdsgiverforening (DA), der har beregnet forskellen mellem de to køn - som altså stadig er tydelig trods mange års fokus på kvinderne.
Chefkonsulent i DA Rasmus Brygger mener, at kommunerne har været for tilbageholdende med at bruge praktik til kvinderne.
- Praktik ude i virksomhederne er nok det allerbedste værktøj, kommunerne har til at få arbejdsløse i arbejde. Derfor er det et stort problem, at man bruger det værktøj over for mændene, men ikke i nær samme grad over for kvinderne, siger han til Ritzau.
Jobparate flygtninge skal som udgangspunkt tilbydes virksomhedsrettet aktivering, som kan være løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, senest to uger efter ankomst til kommunen, påpeger han.
- I virksomhedspraktik lærer man, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, man får øvet sit sprog, og man får noget erhvervserfaring, siger han til Ritzau.
Også når det gælder rigtige job, er der stor forskel mellem kønnene.
Regeringen har ifølge Politiken sat sig som mål, at 50 procent af flygtninge skal have et arbejde - fast ansættelse eller støttet beskæftigelse - inden for tre år.
Men det er kun nået for mændene. Kvinderne halter bagud: Kun 18 procent har job.
Rasmus Brygger er ikke i tvivl om, at den mindre effektive kommunale aktivering af kvinder er en vigtig årsag.
Men det er svært at ændre. Kvinderne skal på få år skifte hovedfokus fra hjemmet til arbejdsmarkedet.
En rejse, det har taget danske kvinder generationer at gennemføre, påpeger Frederik Thuesen, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det handler om at påtage sig en anden identitet. Det er også noget, manden skal forstå - at han også skal være med til at løfte opgaver i hjemmet, siger han til Politiken.
I Aarhus Kommune arbejder man på at synliggøre kvindernes kompetencer inden for pleje, rengøring og børnepasning, forklarer Janus Hedemann, driftschef ved Integration og Fleksjob.
Han peger på flere årsager til kønsforskellene i aktiveringen.
- Der er både kulturelle forhold, mindre arbejdsmarkedserfaring og lavere uddannelse. Men vi prøver at fortælle dem, at deres evner inden for eksempelvis at kunne passe deres egne børn, en syg ældre og en handikappet slægtning er kompetencer, de også kan bruge på arbejdsmarkedet, siger han til Politiken.