Annonce
Indland

Læge: Magt spiller altid ind ved voksent samleje med barn

Børn under den kriminelle lavalder forstår ikke de konsekvenser, det kan have at have samleje med en voksen, mener speciallæge i pædiatri Lise Darling fra Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet. (Modelfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Børn under 15 år forstår med stor sandsynlighed ikke de mulige konsekvenser af at have samleje, mener læge.

Hvis en voksen har samleje med et barn under den seksuelle lavalder, er magtbalancen skæv, og der er som udgangspunkt tale om et overgreb.

Det mener Lise Darling, der er speciallæge i pædiatri ved børneteamet på Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet.

- Hvis vi taler en voksen over 30 år og et barn under 15, vil jeg ligestille det med en voldtægt, fordi så er barnet slet ikke der, hvor den voksne er seksuelt, siger hun.

Ubalancen i forholdet kan føre til, at barnet udtrykker seksuel lyst, fordi det ikke forstår konsekvenserne af det, der foregår, mener børnelægen.

Da barnet hverken fysisk eller psykisk er fuldt udviklet, kan man ifølge Lise Darling ikke forvente, at det siger fra. Heller ikke selv om det udtrykker seksuelt lyst og opfører sig modent.

- Det er den voksne, der kan forstå seksualitetens betydning, og som skal sige: "Nej, det går ikke. Der er for stor forskel på os", siger hun.

I Danmark er den seksuelle lavalder fastsat ved 15 år. Det vil sige, at det er kriminelt at have samleje eller anden seksuel omgang med et barn, der endnu ikke er fyldt 15 år.

Det er ifølge straffeloven voldtægt, hvis man har nogen form for seksuel omgang med et barn under 12 år.

Det skabte i sidste uge stor debat på sociale medier, at en 32-årig idrætslærer i landsretten blev frifundet for anklager om at have voldtaget sin 13-årige elev.

Han blev dog dømt for at have haft samleje med pigen. Landsretten havde vurderet, at pigen indgik frivilligt i de seksuelle handlinger.

Lise Darling forholder sig ikke til den konkrete sag.

Hun vurderer, at når den ene part er barn er magten ulige fordelt. Balancen kan være forskudt, selv hvis den ene part er 14 år, og den anden er 18.

- I puberteten er hjernen og kroppen under ombygning, og en 18-årig er kommet meget længere end en 14-årig.

- Selv hvis en pige er gået tidligt i pubertet, er hun stadig ikke et voksent menneske, der kan perspektivere og se, hvad konsekvenserne af det seksuelle forhold kan være på sigt, siger hun.

Ifølge børnelægen kan det føre til, at en 14-årig pige, der har haft samleje med en ældre kæreste, senere kan indse, at hun ikke deltog, fordi hun selv havde lyst.

Det var måske i stedet for at tilfredsstille ham, for at få en nær relation eller blive en del af en gruppe.

- Det kan gå op for hende, at hun var udsat for et overgreb og dermed begynde at se sig selv i en anden kontekst. Som et offer. Hun kan måske føle skyld over at have gjort det frivilligt, ikke sagt fra eller måske følt lyst til det, siger Lise Darling.

På sigt kan det føre til depression, angst, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) eller problemer med egen seksualitet.

  • Foto
    Børn under den kriminelle lavalder forstår ikke de konsekvenser, det kan have at have samleje med en voksen, mener speciallæge i pædiatri Lise Darling fra Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet. (Modelfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd