Lægeforeningen: EU-læger skal testes i dansk

- Man bør stille samme sprogkrav til læger, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra alle andre lande.Sådan siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing til DR Nyheder.

I dag skal læger fra lande uden for EU bestå Danskprøve 3 for at få en dansk lægeautorisation og ret til at arbejde i Danmark. Der er ingen sprogkrav til læger fra EU-lande.

- Vi oplever, at der er udfordringer med læger fra EU-lande i forhold til sprog og samtalen med patienterne og samarbejdet med kollegerne. Derfor forslår vi, at man stiller de samme formelle krav til sprogkompetencer til alle udenlandske læger, så også EU-læger skal bestå Danskprøve 3.

- Danskprøve 3 svarer til en 9. klasses eksamen, og kravet skal først og fremmest indføres af hensyn til patientsikkerheden, mener lægernes formand.

- Hvis man ikke kan have en god samtale læge og patient imellem, så er det svært at finde ud af, hvad patienten fejler. Det kan være svært at forklare, hvordan en behandling skal foregå og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på.

At der kan opstå sprogproblemer mellem patienter og udenlandske læger, fremgik af et indslag i tv-magasinet 21 Søndag i aftes, og DR Dokumentar sætter fokus på det i serien ”De udenlandske læger”, der sendes første gang på DR1 i aften.

I en årrække har mange, især mindre sygehuse hentet udenlandske læger til Danmark på grund af lægemanglen.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen arbejder der omkring 2.200 udenlandske læger i Danmark. Og godt 1.200 af dem kommer fra lande i EU. Organisationen Danske Patienter er enig med Lægeforeningen i, at der skal stilles sprogkrav, også til lægerne fra EU-lande.

- Vi har set de her eksempler i mange år med nogle, heldigvis få, læger der ikke har haft de nødvendige sproglige kompetencer. Det går ud over patientsikkerheden, og det går ud over de mange dygtige udenlandske læger, der er i det danske sundhedsvæsen.Det siger organisationens direktør, Morten Freil.

- Der skal være en sprogtest, og vi skal kunne forvente, at alle læger i Danmark kan forstå sproget på skrift og mundtligt. Sprog er en kernekompetence, og den skal vi ikke gå på kompromis med.

Et direktiv fra EU-betyder, at EU-borgere umiddelbart kan få anerkendt deres uddannelse i et andet EU-land. Men der er mulighed for at stille sprogkrav, hvis det f.eks. sker af hensyn til patientsikkerheden.

Det er den mulighed, Lægeforeningen foreslår, at Danmark bruger til at stille samme krav til EU-læger som til andre udenlandske læger, siger lægeformanden Andreas Rudkjøbing.
- Det gør man i Sverige, og det er jo fordi, de oplever samme udfordringer. Så for mig at se er det helt naturligt at gå i samme retning, som Sverige.

Som reglerne er i dag, at er det sygehusene – og i sidste ende regionerne –, der har ansvaret for at de læger, de ansætter, taler dansk godt nok til, at de kan løse deres opgave. Men det ansvar har regionerne ikke løftet, siger Andreas Rudkjøbing.

- Det mener jeg ikke, man har gjort godt nok i de forskellige regioner. Vi har set nogle gode tiltag, f.eks. på Sygehus Lillebælt, hvor man har ansat sprogundervisere. Men generelt kan man jo sige, at opgaven ikke er løst fra arbejdsgivernes side, da vi stadig har læger som ikke taler godt nok dansk, siger Andreas Rudkjøbing.

Heller ikke Danske Patienter mener man kan overlade ansvaret til de enkelte sygehuse og regionerne.
- Vi er bange for, at når man lader det være op til den enkelte ledelse ude på sygehusene, så vil man måske slække på kravene i de områder, hvor man mangler læger.
- Hvis det så bliver sværere at rekruttere læger, når man indfører et nationalt sprogkrav, så må vi sætte skub i andre måder at rekruttere læger på, siger direktør Morten Freil.

Og Lægeforeningen er enig:
- Vi har lægemangel i Danmark og stort behov for arbejdskraft fra udlandet. Men de opgaver lægerne skal løse, bliver jo kun løst, hvis de taler sproget godt nok, siger lægernes formand, Andreas Rudkjøbing.

Og regionerne er åbne over for at diskutere, om der skal indføres et nationalt fastsat sprogkrav for EU-læger, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Det er jo et faktum, at der er eksempler derude på, at det ikke er godt nok, og at der har været læger, der ikke har kunnet kommunikere godt nok med deres patienter. Det er ikke godt nok, og det må vi sørge for at få rettet op på.Stephanie Lose understreger, at mange udenlandske læger gør det rigtig godt og bidrager til god patientbehandling.

- Så skal vi sørge for, at man får sat ind over for dem, hvor det ikke er godt nok i forhold til kommunikationen. I Danmark har vi haft en individuel tilgang til det, og jeg er ikke overbevist om at det kræver en national standard. Men jeg er meget indstillet på at diskutere det og kigge på de erfaringer, man har i f.eks. Sverige.

Danske Regioners formand mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed må være med til at vurdere det.

Det er Styrelsen, der udsteder autorisationer til læger i Danmark, også til de udenlandske læger, der kommer hertil. Hvis der skal indføres et sprogkrav for EU-læger, er det dog en politisk beslutning.

Hidtil har regeringen afvist at indføre sprogkrav for EU-læger, blandt andet med henvisning til, at det kan gøre det sværere at rekruttere læger i udlandet i en situation, hvor der er lægemangel i Danmark.