Annonce
Indland

Lægemiddelstyrelse afviser at give AstraZeneca-anbefaling

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ser en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og en række sjældne blodpropper. (Arkivfoto) Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix

Lægemiddelstyrelsen vil ikke give en anbefaling om, hvorvidt man skal tage AstraZeneca-vaccinen i brug igen.

Lægemiddelstyrelsen vil ikke komme med en anbefaling om AstraZeneca-vaccinen, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) onsdag meldte ud, at der var en mulig sammenhæng mellem vaccinen og et særligt sygdomsbillede med blodpropper.

Enhedschef Tanja Erichsen henviser til Sundhedsstyrelsen, som vil komme med en udmelding om vaccinen i næste uge. Danmarks brug af AstraZeneca er i øjeblikket sat på pause indtil 15. april.

- Det er Sundhedsstyrelsens opgave. Jeg forholder mig til data på det og det, som vi får ind nationalt og internationalt, siger Tanja Erichsen.

En række indberetninger har antydet en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og en sjælden type blodpropper. Blodpropperne kommer flere ad gangen og sammen med et lavt antal blodplader. Nogle af patienterne har også oplevet blødninger.

Ved vacciner skal fordelene ved vaccinen overgå ulemperne. Det betyder, at det ikke skal være farligere for en person at få en vaccine, end det ville være, hvis personen fik sygdommen, man vaccinerer imod.

Yngre mennesker er i mindre risiko for at blive alvorligt syge med covid-19, og derfor giver nogle lande kun vaccinen til de ældre.

I Storbritannien anbefaler myndighederne, at folk under 30 år tilbydes en alternativ vaccine. Det sagde de britiske myndigheder onsdag efter udmeldingen fra EMA.

I Sverige, Italien og Belgien giver man vaccinen til folk under henholdsvis 65, 60 og 55 år.

Men det har ikke været muligt for EMA at identificere alder som en risikofaktor, forklarer Tanja Erichsen.

- Der er ikke identificeret nogle særlige risikogrupper. Men det, der skal ske, er, at Sundhedsstyrelsen nu skal ind at lave en sundhedsfaglig vurdering i forhold til resultaterne fra de her undersøgelser, siger hun.

Sundhedsstyrelsen benytter sig ikke udelukkende af data om vaccinen til at træffe en beslutning. Styrelsen skal også tage det danske smittetryk og tilgængeligheden af andre vacciner med i overvejelserne.

- Ud fra det skal den træffe beslutning om, hvorvidt man fortsat skal bruge AstraZeneca-vaccinen i Danmark, siger Tanja Erichsen.

Brugen af vaccinen fra AstraZeneca er eller har også været stillet i bero i flere andre lande, mens man afventer yderligere undersøgelser.

  • UKRAINE-HEALTH-VIRUS-VACCINE
    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ser en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og en række sjældne blodpropper. (Arkivfoto) Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t