Annonce
Indland

Læger advarer om gråt botoxmarked med uautoriserede behandlere

Botox- eller fillerbehandlinger, der går galt, kan i værste fald føre til blindhed, bylder eller død hud, advarer læger.

Uautoriserede personer og klinikker tilbyder botox- og fillerbehandlinger på et gråt marked uden at have en læge tilknyttet og uden at være registreret.

Konsekvensen kan i værste fald være et skamferet ansigt.

Sådan lyder advarslen fra en række læger, som jævnligt bliver opsøgt af patienter med komplikationer som følge af en illegal ansigtsbehandling.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Ifølge avisen er botox- og fillerbehandlinger mod rynker og furer i ansigtet populært som aldrig før.

Men for flere, der har besøgt de uautoriserede behandlere, går det altså galt.

- De kommer med gener fra behandlinger, som de har fået lavet af personer, som ikke har autorisation, siger plastikkirurg Thomas Bo Jensen til Jyllands-Posten.

Han driver klinikken Malling by Jensen i Aarhus og er tidligere overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Loven siger, at en klinik, der tilbyder botox- og fillerbehandlinger, skal have en læge tilknyttet. Lægen skal lave forundersøgelse og tale med den person, som ønsker botox-behandlingen - og sige god for behandlingen, inden den bliver foretaget.

Typisk udføres behandlingen af en sygeplejerske.

I Aarhus laver en kosmetolog eksempelvis filler- og botoxbehandlinger uden autorisation, og uden at der er en læge tilknyttet klinikken, og i en anden sag er der rejst tiltale mod en kvinde for seks forhold om uautoriserede behandlinger.

Ifølge Claus Zachariae, ledende overlæge på Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital, kan det være alvorligt, hvis behandlingen går galt. Dertil kommer, at man ikke kan søge erstatning via Patientforsikringen.

- Hvis det er permanente fillere, har patienten virkelig et problem, for så bliver det siddende og kan give vedvarende infektioner og bylder over rigtig mange år, hvor den eneste løsning kan være et stort plastikkirurgisk indgreb med omfattende ardannelse til følge, siger han til Jyllands-Posten.

Karsten Bech, der er sektionsleder og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, erkender, at de uautoriserede behandlinger er et stigende problem, og at styrelsen får mange anmeldelser af personer, som ikke står i styrelsens autorisationsregister.

- Sagerne bliver meldt til politiet, for vi har ikke myndighed til at føre tilsyn med uautoriserede sundhedspersoner, siger han til Jyllands-Posten.

Styrelsen har ikke tal for, hvor mange sager man har anmeldt til politiet.

150 danske læger er godkendt til at fjerne rynker med botox, og cirka 140 er godkendt til at udføre fillerbehandlinger.

Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken