cookie-og-privatlivspolitik
Selv om man er vaccineret, skal man fortsat huske at tage en PCR-test for corona, hvis man oplever symptomer som for eksempel hoste eller feber. Det minder de praktiserende læger om onsdag. (Arkivfoto).
Selv om man er vaccineret, skal man fortsat huske at tage en PCR-test for corona, hvis man oplever symptomer som for eksempel hoste eller feber. Det minder de praktiserende læger om onsdag. (Arkivfoto).
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Indland

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Selv om man er vaccineret, skal man huske at blive testet for corona, hvis man har symptomer, siger læger.




20. oktober 2021 kl. 08:26 Af Ritzau

Nogle læger oplever, at patienter dukker op i deres praksis med symptomer på corona, men uden at have fået foretaget en coronatest.

Opfordringen fra lægerne er klar: Bliv testet, hvis du er syg.

- Har man covid-symptomer, skal man testes. Og skal man til lægen med sådan nogle symptomer, vil lægen have, at man er testet inden, siger praktiserende læge Jørgen Skadborg.

Han er også formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Én ting er, at man ikke skal rende rundt og smitte med covid ude i samfundet.

Annonce

- Men hvis man på et tidspunkt tænker, at man skal undersøges, så kan man være på forkant ved at have sørget for en covid-test inden, i stedet for at man skal opleve, at lægen ordinerer en covid-test. Så kan der være et døgns forsinkelse, inden man kan blive set hos lægen, forklarer han.

Jørgen Skadborg opfordrer desuden til at huske mundbind hos lægen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat at bære mundbind eller visir ved ophold i venteværelser. Det skyldes hensynet til andre patienter med luftvejssymptomer.

- Vi oplever problemer med, at folk ikke har forstået, at der stadig er krav om mundbind hos egen læge, siger PLO-formanden.

Over for TV 2 understreger Anders Beich vigtigheden af forsat at blive testet. Han er coronatalsperson for både PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Annonce

- Folk tænker jo, når de er vaccineret, at så er det ikke corona, de har.

- Men det er meget vigtigt for os at slå fast, at man skal testes og gerne tidligt i forløbet, hvis man får feber, forkølelse, ondt i halsen eller hoste. Fordi på den måde kan vi finde de få, der kan smitte de mange, siger Anders Beich til TV 2.

De private lynteststeder lukkede 9. oktober, men det er fortsat muligt at blive podet i svælget med en PCR-test.

Der er dog også fem til ti PCR-testcentre i hver region, hvor man i nødstilfælde kan få foretaget en lyntest.

Efterhånden som flere er blevet vaccineret, er antallet af daglige test dog faldet.

Annonce

I foråret blev der foretaget over 300.000 PCR-test dagligt. Siden er antallet faldet til et niveau omkring 30.000-60.000 daglige test.

De typiske symptomer på coronavirus er blandt andet feber, vejrtrækningsbesvær, træthed, ondt i halsen og tør hoste.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE