Lang vej til lige pension mellem kvinder og mænd

Kvinder uddanner sig ofte til job i omsorgsfag som sygeplejerske eller pædagog, hvorimod mænd i højere grad bliver ingeniører eller håndværkere.

Og valget af uddannelse har stor betydning for, hvilken løn man får, når man er færdiguddannet.

Der er i 2019 fortsat mange kvinde- og mandsdominerede uddannelser.

Og derfor vil det såkaldte "pensionsgab", der i dag er på 20 procent mellem mænd og kvinders pensionsopsparinger, med stor sandsynlighed fortsætte de næste mange årtier.

Det viser en analyse fra pensionsselskabet PFA.

- Der var nogen, der fejlagtigt troede, at vi var ved at have lige vilkår for løn og pension i Danmark.

- Men det er vores bud, at det ikke kommer til at ske de næste årtier, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

Den store forskel i pensionsopsparingen skyldes ifølge Carsten Holdum, at kvinder ofte vælger uddannelser, der giver en lavere løn.

- Der er i mænd og kvinders uddannelsesvalg fortsat en stærk tendens til, at man vælger mande- og kvindefag, og der er mandefagene bare bedre lønnet.

- Og siden pensionsopsparingen genereres efter løn, vil kvinderne oftest være dårligere stillet, siger Carsten Holdum.

En nyuddannet installatør får en startløn på 5000 til 7000 kroner mere om måneden end en nyuddannet jordemoder.

Det er ifølge Carsten Holdum et klassisk eksempel på, hvordan lønforskellene er for mænd og kvinder.

I fagforeningen Dansk Metal er kun fire procent af alle medlemmer kvinder.

Og derfor forsøger de ifølge næstformand i Dansk Metal René Nielsen også at tiltrække flere kvinder til faget.

- Vi gør meget for at signalere, at vores fag er lige så naturligt at vælge for kvinder som for mænd.

- Men det er svært at rette op på det historiske efterslæb, der skaber ulige løn i fagene, og som måske tiltrækker flere mænd, siger han.

Og netop det historiske efterslæb mener formand i Jordemoderforeningen Lis Munk, at der kan rettes op på, ved at kvinderne står mere fast på, at deres arbejde er lige så vigtigt.

- Kvinder skal også blive bedre til at forhandle løn og tale om, hvad deres arbejde er værd. Man kunne sagtens sætte ind og ændre på opfattelsen af, hvad der giver samfundsmæssig værdi, siger hun.

Lis Munk peger også på, at mænd og kvinders lønudvikling følges ret godt ad, indtil de får børn.

- Derefter bliver kvinder udfordret, fordi de oftere tager længere orlov eller nedsat tid, mens børnene er små, siger hun.