Mange nye akademikere må nøjes med midlertidige ansættelser

Det kan være svært at få en fuldtidsstilling i det offentlige. Således bliver mere end 40 procent af nyuddannede medlemmer af Djøf ansat i en tidsbegrænset stilling.

Det viser nye tal fra den faglige organisation ifølge Berlingske.

Endnu sværere er det for Ingeniørforeningens (IDA) offentligt ansatte medlemmer, hvoraf knap halvdelen af de nyuddannede bliver ansat i en tidsbegrænset stilling.

I et nyt notat konkluderer Dansk Magisterforening, at det offentlige "storforbruger akademikere i tidsbegrænsede ansættelser". Konklusionen, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, henviser til, at knap 20 procent af alle offentligt ansatte akademikere er ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Dermed er andelen af tidsbegrænset ansatte akademikere i det offentlige væsentligt højere end gennemsnittet for alle erhvervsgrupper, som ligger på mellem 7 og 12 procent.

Magisterforeningens formand, Camilla Gregersen, kalder de mange midlertidige stillinger en "skandale".

- På det danske arbejdsmarked er det er nemt at hyre og fyre. Derfor bør det ikke være nødvendigt at gøre så omfattende brug af projektansættelser, siger hun til Berlingske.

- Vi ved, at tidsbegrænsede ansættelser skaber utryghed og stress, blandt andet fordi det bliver svært at planlægge boligsituation og familieliv.

Også på selve arbejdspladsen er midlertidigt ansatte dårligere stillet, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Syddansk Universitet Steen Scheuer.

- For arbejdsgivere er der mindre incitament til at investere i midlertidigt ansatte, fordi de ikke ved, om de bliver. Derfor får de færre goder som for eksempel kurser.

- Derudover har de i praksis ikke samme ret til løn under sygdom, arbejdsmarkedspension og barselsdagpenge, siger han til avisen.