Annonce
Indland

Metropassagerer vil have billigere mundbind

Fredag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at folk bærer mundbind, når de rejser med offentlig transport i myldretiden. Men hvis det skal lykkes, skal mundbind være billigere, mener rejsende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis Sundhedsstyrelsen forventer, at folk bruger mundbind i metroen, skal de være billigere, siger rejsende.

På trods af Sundhedsstyrelsens anbefaling var det langt fra alle, der bar mundbind i den københavnske metro mandag morgen.

En af dem, der ikke bar maske, var Anne Pedersen fra Amager. Hun hæfter sig især ved omkostningerne ved at skifte mundbind så ofte, som myndighederne anbefaler.

- De har jo sagt, at man helst skal bruge et, som man skal skifte hver dag. Det er altså ret mange penge at bruge, siger hun.

Hvis maskerne var billigere og nemmere at få fat på, kunne Anne Pedersen godt finde på at bruge dem, siger hun.

Det er desuden en del af myndighedernes ansvar at sørge for, at alle har adgang til mundbind, mener hun.

- Jeg synes, at når de kommer med en anbefaling og et eller andet sted fortæller folk, hvad de skal gøre, så skal de også være sikre på, at rammerne for det eksisterer, siger hun.

Sundhedsstyrelsen anbefalede fredag, at folk bærer mundbind, når de tager offentlig transport i myldretiden, og det ikke er muligt at følge anbefalingen om mindst en meters afstand.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mundbindet skiftes hver gang, det er brugt.

Direktør for prissammenligningstjenesten Pricerunner Martin Andersen sagde lørdag, at flere butikker allerede har udsolgt af de kirurgiske mundbind.

Peter Nygaard fra Frederiksberg er en af dem, der har taget myndighedernes råd til sig.

- Man har også et ansvar over for andre og ikke kun sig selv.

- Jeg arbejder på en skole, og så jeg tager ofte metroen i myldretid. Jeg tænker, at jeg har et ansvar for at passe på mine omgivelser, siger han.

Selv om det ikke er et problem for Peter, forstår han godt, at daglige skift af mundbind kan være en betydelige budgetpost for andre.

- For nogle kan det måske godt være mange penge at skulle punge ud med. Det må der nok findes en eller anden løsning på, siger han.

På nettet kan mundbind købes i pakker af 100 for cirka 400 kroner. 7-Eleven sælger mundbind til 15 kroner stykket.

Enhedslisten foreslog lørdag, at mundbind skal gives gratis til folk med få penge, herunder folkepensionister og studerende.

SF foreslår ligeså, at værnemidlerne skal gives ud gratis eller med rabat til visse grupper.

Sådan en løsning er chefkonsulent i Ældre Sagen Marie Silja Jensen med på.

- Jeg tror, det vil give en større tryghed blandt ældre for, at de kan bevæge sig mere rundt i gadebilledet, sagde hun lørdag til Ritzau.

Anne Pedersen fra Amager i myldretiden ved metroen i København. Hun mener, at det skal være billigere at anskaffe sig mundbind. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Nygaard følger myndighedernes anbefalinger om at bære mundbind i myldretiden i den offentlige transport. Han mener, han har et ansvar for sine medmennesker, men kan samtidig godt forstå, hvis de mange engangsmundbind kan være en dyr løsning for andre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen anbefaler siden fredag, at passagerer bruger mundbind, når der er trængsel i den kollektive trafik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Sundhedsstyrelsen opfordrer til mundbind i myldretiden
    Fredag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at folk bærer mundbind, når de rejser med offentlig transport i myldretiden. Men hvis det skal lykkes, skal mundbind være billigere, mener rejsende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Mundbind i myldretiden ved Nørreport station og i Metroen
    Anne Pedersen fra Amager i myldretiden ved metroen i København. Hun mener, at det skal være billigere at anskaffe sig mundbind. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Mundbind i myldretiden ved Nørreport station og i Metroen
    Peter Nygaard følger myndighedernes anbefalinger om at bære mundbind i myldretiden i den offentlige transport. Han mener, han har et ansvar for sine medmennesker, men kan samtidig godt forstå, hvis de mange engangsmundbind kan være en dyr løsning for andre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Mundbind i myldretiden ved Nørreport station og i Metroen
    Sundhedsstyrelsen anbefaler siden fredag, at passagerer bruger mundbind, når der er trængsel i den kollektive trafik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig