Annonce
Indland

Mulige spor efter neandertalere: Vildere end Guldhornene

Flintesten ved Isefjord kan kaste lys over, om der levede neandertalere i Danmark for 120.000 år siden.

Danmarkshistorien skal muligvis skrives om, hvis en gruppe forskeres arbejdstese holder stik.

I skrænterne ved Ejby Klint ved Isefjord mellem Roskilde og Holbæk har arkæologer fra Roskilde Museum og Nationalmuseet fundet spor, der muligvis kan stamme fra neandertalere.

De har fundet 120.000 år gamle muslingeskaller og flintesten, der kan være blevet bearbejdet af menneskets forgænger, neandertalermennesket.

I historiebøgerne står der ellers, at de første danskere var rensdyrjægere for cirka 14.000 år siden.

- Hvis det viser sig at holde stik, vil det være endnu vildere end fundet af Guldhornene, hvis du spørger mig, siger Lasse Sørensen, forskningschef ved Nationalmuseet.

Forskerne er gået i fodsporene på amatørarkæologen Erik Madsen, der i 1960'erne gravede ind i lagene samme sted og fandt tre sten.

Sten, der ligesom de aktuelle fund, kan have været bearbejdet af neandertalere for 120.000 år siden.

Forskerne ved, at der levede neandertalere i Tyskland på det tidspunkt.

Men der har ikke hidtil været beviser for, at de skulle være nået op til danske breddegrader.

- Hvis neandertalerne var her, så vil det være et af de nordligste fund.

- Det vil give genklang over hele verden, hvis det er tilfældet, siger Lasse Sørensen.

For 120.000 år siden var der fire grader varmere i Danmark, end der er i dag.

I landets store skove levede der eksotiske dyr som skovelefant, irsk kæmpehjort og steppebison.

Men hvis der virkelig var neandertalere til stede ved Isefjord, åbner det et andet spørgsmål: Hvordan de kom hertil.

- Så de må enten have svømmet eller haft en teknologi, så de kunne sejle hertil, siger Lasse Sørensen.

Fundene skal nu undersøges nærmere, før det kan slås fast, om det er neandertalere eller naturens hånd, som har sat sit præg på flintestenene.

De nye fund kan ifølge Lasse Sørensen måske også bidrage med viden om, hvorfor neandertalerne uddøde.

Det kan endda være, at vi kan lære noget af dem, siger forskningschefen.

- Neandertalerne forsøgte at gøre det på deres måde. Det lykkedes så ikke, da de uddøde.

- Klimaet kan være en grund. I dag står vi og kigger ind i samme scenarie med en mulig varmere periode, hvor havene stiger.

- Det kan gå ret hurtigt og ske inden for få generationer.

- Så også i nutidigt perspektiv kan vi lære noget om, hvordan vi tilpasser os forskellige klimatiske perioder, vi lever i, siger Lasse Sørensen.

Her er nyheden hos Nationalmuseet
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret