Annonce
Indland

Myndigheder: Coronasmitte i Danmark har været forventet

Torsdag har der været indkaldt til pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet efter det første tilfælde af coronasmitte i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Spredningen af coronasmitte i Italien har fået de danske myndigheder til at forvente et dansk tilfælde.

Det har bare været et spørgsmål om tid, før den første dansker ville blive smittet med coronavirus.

Sådan lyder det fra Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, torsdag på et pressemøde efter konstateringen af det første danske coronatilfælde.

Han fortæller, at sidste weekends spredning af coronavirus i det nordlige Italien i forvejen havde ændret myndighedernes risikovurdering.

Derfor kom det ikke som nogen større overraskelse, da en person natten til torsdag som den første dansker kunne konstateres smittet.

Samme melding kommer fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), der på pressemødet kalder det første tilfælde for "forventeligt".

- Vi er land nummer 15 i Europa, som får konstateret en person med coronavirus, siger Heunicke.

Han fortæller også, at myndighederne følger en inddæmningsstrategi. Og at der ikke bliver taget nogen chancer.

Der bliver således brugt karantæne, når det er nødvendigt, siger ministeren.

- Jeg forstår godt, hvis man som dansker er bekymret over, at vi nu har coronavirus i Danmark. Situationen bliver taget meget alvorlig af alle myndigheder. Vi følger den time for time, siger Heunicke.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er behov for yderligere tiltag, er regeringen og Folketinget parate til at hjælpe. Det siger ministeren.

Den danske lovgivning giver faktisk mulighed for enten at bede eller tvinge folk i isolation, hvis det af myndighederne vurderes nødvendigt.

Konstateringen af coronatilfældet ændrer ikke ved det danske beredskab eller den danske risikovurdering.

Ifølge myndighederne er det ikke nødvendigt her og nu, fordi beredskabet og risikovurderingen allerede tirsdag blev hævet oven på spredningen af virusset i særligt det nordlige Italien.

Ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør fra Statens Serum Institut, behøver det første smittetilfælde ikke at skabe bekymring i den danske befolkning.

Han forklarer, at der bliver foretaget mange test af potentielt smittede, men at der indtil videre kun er en, som er blevet testet positiv.

- Vi har testet 17 prøver i nat. Der var så én, der var positiv. Vi er nu oppe på 88 prøver i alt, der er seks prøver, vi venter svar på, så vi arbejder aktivt på at finde ud af, hvad der er ude i det danske samfund, siger Kåre Mølbak.

Myndighederne opfordrer stadig til at være opmærksom på symptomer på coronavirus, hvis man har været i de lande, hvor virusset er blevet konstateret.

Symptomer på coronavirus kan være feber og hoste. Det er symptomer, der minder om dem, man har ved influenza.

I Europa er der blevet konstateret coronasmitte i mindst 15 lande. Blandt andet er virusset blevet konstateret i Italien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Østrig, Norge, Sverige og Storbritannien.

Den dansker, der er konstateret smittet med coronavirus, er medarbejder hos TV2. Han er sammen med sin familie blevet sat i karantæne i deres hjem i 14 dage. Patienten er ikke alvorlig syg. Familien vendte i mandags hjem fra en skiferie i Italien.

Det er forventet, at flere medarbejdere fra TV2 kommer i hjemmekarantæne.

  • Pressemøde: Første dansker smittet med corona
    Torsdag har der været indkaldt til pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet efter det første tilfælde af coronasmitte i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret