Annonce
Indland

Myndigheder indsætter vagtværn for at beskytte jysk asylcenter

Formanden for lokalrådet mener, at et vagtværn er en overreaktion og slår fast, at borgerne bare demonstrerer.

Et asylcenter i landsbyen Sandvad ved Vejle er omdrejningspunktet for en strid mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors på den ene side og byens borgere på den anden side.

Spændingerne betyder, at myndighederne efter et dialogmøde den 12. november har indsat et vagtværn. Vagtfolkene skal være ved centeret døgnet rundt, skriver JP Vejle.

Udlændingestyrelsens vicedirektør, Grith Sandst Poulsen, siger i et skriftligt svar:

- Der har desværre vist sig behov for at skærpe sikkerheden omkring centeret i den aktuelle situation. Dette er en direkte konsekvens af de ytringer, nogle borgere blandt andet fremsatte på dialogmødet den 12. november.

- På dialogmødet fremkom ytringer fra borgere i nærområdet, der gav anledning til overvejelser om sikkerheden for såvel Røde Kors' medarbejdere på stedet, de kommende beboere og selve bygningen i Sandvad.

Borgerne er utilfredse med, at centeret kommer til at huse cirka 15 asylansøgere, der kan have alvorlige psykiske lidelser og domme.

Centeret bliver ifølge Røde Kors' hjemmeside aktuelt brugt til asylansøgere i Jylland, som er smittede med coronavirus.

Lars Lindholm er formand for Hovedkær Lokalråd, der omfatter Sandvad. Han kan godt genkende, at der var en trykket stemning ved dialogmødet den 12. november.

Borgerne er pressede, men mødet foregik stille og roligt, lyder det.

- Der var selvfølgelig nogle borgere, som udtrykte deres bekymringer og sagde nogle ting. Det var ikke noget med truende adfærd eller noget, siger Lars Lindholm.

- Det var bare konstateringer i form af, hvad der kan ske, hvis beboerne flytter ind, og man bliver presset i en situation.

Lars Lindholm mener, at det er en overreaktion at sætte et vagtværn på.

Han slår fast, at byens borgere demonstrerer for at vise deres utryghed og frustration. De ønsker ifølge formanden ikke at have kriminelle asylansøgere i byen.

Sydøstjyllands Politi har været til stede i Sandvad i forbindelse med både borgermøder og demonstrationer.

Politikredsen oplyser, at der ikke er modtaget nogen anmeldelse i forbindelse med sagen.

- Sydøstjyllands Politis tilstedeværelse og indsats i forhold til den aktuelle situation i Sandvad handler således både om centrets og dets medarbejderes sikkerhed, tryghed og centrets drift og om borgernes tryghed som nærtboende til et asylcenter, der aktuelt står over for at modtage nye beboere, skriver politiinspektør Michael Weiss i en e-mail.

Udlændingestyrelsen vil fortsætte dialogen med områdets beboere. Det sker for at finde en løsning på usikkerheden og utrygheden.

Der er ikke fastsat en endelig dato for første indflytning i centeret.

Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd