Myndighederne overser børn af rugemødre født i udlandet

Hvert år møder et antal nybagte forældre op på borgerservice i landets byer for at blive registreret i folkeregisteret som forældre til det barn, de har fået, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men medarbejderne i borgerservice stiller sjældent spørgsmålet: Har kvinden født barnet selv? Hvordan er parret egentlig blevet forældre?

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På grund af myndighedernes manglende spørgsmål bliver de nybagte forældre registreret som forældre i Danmark. Det på trods af, at de ikke er det ifølge dansk lov, hvis deres barn er født af en surrogatmor - en såkaldt rugemor - i udlandet.

På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark.

Det bekræfter advokat Louise Traberg Smidt, som rådgiver par, der benytter sig af surrogatmoderskab.

- Borgerservice lægger i meget høj grad de fødselsattester, som folk kommer med, til grund for registrering af forældreskab. Hvis medarbejderne kendte reglerne, kan det undre mig, at man i en situation, hvor to mænd kommer med en attest, ikke spørger, hvem af de to som har født barnet, siger hun.

Hun anslår, at op mod 90 procent bruger denne metode ud af de - med et usikkert estimat - 50-100 par, der hvert år får barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med endnu en kilde, som bekræfter billedet.

Vælger par at rejse til et land, hvor surrogatmoderskab lovligt kan lade sig gøre, er det vanskeligt efterfølgende at få anerkendt forældreskabet i Danmark.

Sværest er det for den sociale mor, da det er den fødende kvinde, der anses for et barns mor i Danmark. Faderen derimod får anerkendt faderskabet, hvis han er genetisk relateret til barnet.

Dertil kommer, at man i Danmark ikke kan opnå retligt forældreskab ved, at den ikke-biologiske forælder adopterer barnet, hvis barnet er født af en surrogatmor, som har modtaget betaling.

Det slog Ankestyrelsen fast i en principafgørelse fra 2016, der senere er blevet stadfæstet i byretten og nu er på vej i landsretten:

- Reglen om forbud mod betaling har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om 'levering' af børn ikke kan realiseres gennem en adoption, står der i afgørelsen.