Annonce
Indland

Næsten hver femte dansker er for tvangsvaccination

60 procent er imod tvangsvaccination, der ifølge overlæge og lægeformand ikke bliver aktuelt mod coronavirus.

Næsten hver femte dansker - 19 procent - mener, at myndighederne skal kunne tvangsvaccinere borgere, der ikke ønsker at lade sig vaccinere mod coronavirus frivilligt.

Samtidig er seks ud af ti imod tvangsvaccination, mens 16 procent er i tvivl.

Det viser en rundspørge foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har dog flere gange gjort det klart, at en fremtidig coronavaccine vil være frivillig for alle. Det samme har sundhedsmyndighederne.

Derfor skal man som borger heller ikke være bekymret for, at det kan blive aktuelt, mener Lægeforeningen, som repræsenterer næsten alle læger i Danmark.

- Coronavirus er ikke en sygdom, man bør tvangsvaccinere imod, så der er vi helt på linje med sundhedsmyndighederne, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Hun påpeger, at en vaccine skal ses som et redskab til at bekæmpe epidemien, da covid-19 er en sygdom, som langt de fleste kommer sig over.

Men hun ser det som naturligt, at der er forskellige holdninger til tvangsvaccination hos danskerne.

- Det giver udtryk for, at myndigheder og sundhedspersoner har et stort oplysningsarbejde foran sig i forhold til både at afklare og afmystificere nogle ting.

- Men også forklare, hvorfor tvang i den her sammenhæng ikke er vigtig og afgørende for, at vi kommer igennem epidemien, siger Camilla Rathcke.

Spørger man Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet, bliver det heller ikke aktuelt med tvangsvaccination i Danmark i forhold til coronavirus.

Vaccination mod coronavirus kan forhåbentlig være med til at skabe immunitet i befolkningen. Rundspørgen viser, at syv ud af ti vil sige ja til en vaccine, mens 19 procent er i tvivl.

Men Lars Østergaard pointerer, at det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange der skal vaccineres, før der er flokimmunitet.

- Hvis man ikke opnår den flokimmunitet, som man ønsker, kan man overveje at gøre nogle af de ting, som man gør i andre lande som USA og Australien.

- Hvor man for eksempel ikke lader folk starte på uddannelsesinstitutioner, medmindre de kan fremvise en vaccinationsattest, eller at man ikke kan deltage i bestemte sociale arrangementer som fodboldkampe og koncerter, siger Lars Østergaard.

Camilla Rathcke mener, at det er en svær sti at bevæge sig ud på.

- Man skal overveje, hvilke tiltag man sætter i værk her, fordi det skal heller ikke være tvang ind ad bagdøren ved, at man for eksempel kræver vaccinationer for at komme i supermarkedet, siger hun.

Rundspørgen er gennemført fra den 27. november til den 2. december med svar fra 1023 repræsentative danskere over 18 år.

Annonce
Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene