Annonce
Indland

Nemlig.com overvåger ansattes effektivitet ved at tælle sekunder

Tidligere og nuværende lagermedarbejdere hos Nemlig.com beskriver over for Politiken, hvordan de har droppet toiletbesøg for at nå at finde og pakke vare inden, der er gået mellem 9 og 14 sekunder. (Arkivfoto) Foto: Nemlig.com/Ritzau Scanpix

3F opsiger lokalaftale med Nemlig.com efter afsløringer om kritisable forhold for medarbejderne.

Onlinesupermarkedet Nemlig.com beskyldes for konstant at overvåge de ansattes effektivitet.

Det sker blandt andet ved, at der bliver talt sekunder for, hvor lang tid lagerarbejdere er om at ordne kunders bestillinger.

Medarbejdere har mellem 9 og 14 sekunder til at finde og pakke vare. Er de for langsomme, har det konsekvenser.

Det skriver Politiken på baggrund af 14 nuværende og tidligere medarbejderes beretninger, interne mails og dokumenter fra virksomheden.

Lagermedarbejderne fortæller blandt andet, at det høje tidspres får dem til at løbe, mens de pakker kundernes ordrer, og droppe toiletbesøg.

- De beskrevne forhold er ikke bare umenneskelige, de er også sundhedsskadelige, siger professor emeritus Helge Hvid, der har forsket i det danske arbejdsmarked i mere end 40 år, til Politiken og fortsætter:

- Et så ekstremt arbejdsmiljø kan give både psykiske og fysiske problemer, og jeg er chokeret over, at det finder sted i en dansk virksomhed.

Han bliver bakket op af overlæge og forsker i fysisk nedslidning Jakob Hjort Bønløkke, der kalder arbejdsforholdene "urimeligt belastende fysisk såvel som psykisk".

Politiken har kendskab til fire alvorlige ulykker på virksomhedens lager alene inden for de seneste to år.

Samtidig er avisen i besiddelse af den seneste arbejdspladsvurdering fra 2019. Her fremgår det, at to ud af tre ansatte på lageret hos Nemlig.com har haft smerter på grund af deres arbejde inden for de seneste tre måneder.

3F, som har tegnet overenskomsten med Nemlig.com, kalder forholdene chokerende.

John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe, fortæller til Politiken, at man derfor har besluttet at opsige en lokalaftale med firmaet, så Nemlig.com ikke vil have mulighed for at ansætte deltidsansatte fremover. Deltidsansatte udgør en stor del af de ansatte på lageret.

Bondebjerg fortæller, at 3F vil kræve svar på både de kritisable arbejdsforhold, som Politiken tidligere har beskrevet hos Nemlig.coms chauffører, og de nye oplysninger om lagermedarbejdere, når de mødes med firmaets ledelse mandag 12. april.

I et skriftligt svar på kritikken skriver Nemlig.com blandt andet, at "det ikke er tilladt at løbe i varehuset grundet sikkerhed og arbejdsmiljø. Dernæst kan alle naturligvis gå på toilettet, når de ønsker, ligesom der er indlagt tid til pauser jævnfør overenskomsten".

Firmaets direktør har afvist at stille op til interview.

Link til citeret artikel fra Politiken
  • Nemlig.com
    Tidligere og nuværende lagermedarbejdere hos Nemlig.com beskriver over for Politiken, hvordan de har droppet toiletbesøg for at nå at finde og pakke vare inden, der er gået mellem 9 og 14 sekunder. (Arkivfoto) Foto: Nemlig.com/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t