Forskere skal nu undersøge, hvor skadeligt mikroplast er for nordatlantiske havdyr og miljøet i nyt projekt.
Mindst 1,71 millioner ton plastik når hvert år ud til de store strømhvirvler i verdenshavene.
Men det er er uvist, hvor mikroplastikken helt konkret bliver af.
Det skal det europæiske projekt "Hotmic" nu undersøge.
Det er mikroplast i det nordlige Atlanterhav, der skal undersøges, fortæller Jamileh Javidpour, der er marinøkolog ved Syddansk Universitet og deltager i projektet.
- Måske bliver mikroplastik-partiklerne transporteret rundt i havet af mikroorganismer eller havdyr. Et lille dyr kunne indtage partiklerne og derefter skille sig af med dem som afføring, der synker ned i dybere vand.
- Eller måske vokser der mikroorganismer på overfladen af mikroplast-partiklerne, så de bliver tungere og mister opdrift, siger hun i en pressemeddelelse.
Siden 1950 har verden produceret 8300 millioner ton plastik. 4900 millioner ton er blevet smidt ud som affald. Det er uvist, hvor meget der ender i miljøet.
Nordatlanten indeholder anslået 20 procent af alt det plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Det er meste befinder sig mellem Azorerne og Bermuda.
Det er især genstande som poser, flasker og fiskenet, der flyder rundt i verdenshavene.
Men der findes også usynlige, mikroskopiske plastikfragmenter, der kan udgøre en trussel mod havets dyr og miljøet.
- Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem, siger Jamileh Javidpour.
Jamileh Javidpour har tidligere forsket i, hvordan visse former for dyreplankton og vandmænd er i stand til at hjælpe med at indsamle mikroplastpartikler i havene.
- Den slim, som for eksempel vandmænd frigiver under reproduktion, forsvar eller som stressrespons, er yderst effektiv til at fange partikler i mikro- og nano-størrelse, siger hun.
-
Det estimeres, at der hvert år ender 5-13 millioner tons plastik i havene. (Arkivfoto) Foto: Antonio Bronic/Reuters
