Middellevetiden i Danmark er for både mænd og kvinder steget uafbrudt siden begyndelsen af 1990'erne.
Der er forskel på, hvor gamle danskerne bliver, alt efter hvor i landet man bor.
Det fremgår af statistik over danskernes middellevetid, som fredag morgen er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.
Ifølge tallene findes den højeste middellevetid i Nordsjælland med henholdsvis 80,4 år for mændene og 83,8 år for kvinderne.
Det er også for begge køns vedkommende København, som har den laveste middellevetid med 77,2 år for mændene og 81,6 år for kvinderne.
Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden.
Hvis man kigger samlet på de nye tal, stiger middellevetiden fortsat. Den er nu 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder.
I forhold til året før er det en stigning på 0,14 år for mændene og 0,03 år for kvinderne.
For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden begyndelsen af 1990'erne.
Udviklingen er glædelig, men ikke overraskende, mener Kaare Christensen, professor i aldersforskning ved Syddansk Universitet.
- Det er jo rigtig godt, at det går frem, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen stopper, siger han.
- Der er flere forskellige faktorer, der spiller ind. Blandt andet er vi blevet meget bedre til lægebehandlingen af ældre, og så er levestandarden generelt bare blevet bedre, end den var for 30-40 år siden, tilføjer Kaare Christensen.
Danmark halter dog efter sine svenske naboer, ligesom lande som Frankrig, Spanien og Japan har en længere middellevetid.
Hos Danica Pension minder man om, at et længere liv også betyder, at man tidligere skal i gang med sin pensionsopsparing:
- Det er meget vigtigt, at man tidligt i sit liv begynder, og vi kan faktisk se, at mange ikke gør det. Det bliver bare mere og mere vigtigt, nu hvor vi lever længere, siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert.