cookie-og-privatlivspolitik
Det nyetablerede Nationalt Genom Center skal i stor skala opbevare dna-oplysninger. Centerets direktør beskyldes for nepotisme i et anonymt brev, (Arkivfoto)
Det nyetablerede Nationalt Genom Center skal i stor skala opbevare dna-oplysninger. Centerets direktør beskyldes for nepotisme i et anonymt brev, (Arkivfoto)
Foto: Robert Pratta/Reuters

Indland

Ny centerdirektør beskyldes for nepotisme i anonymt brev

Sundhedsministeriet starter forfra med proces med at udvælge patientgrupper efter kritik i anonymt brev.




14. februar 2020 kl. 04:15 Af Ritzau

Annonce

Direktøren på Nationalt Genom Center (NGC), Bettina Lundgren, beskyldes i et brev for at forsøge at favorisere sin mand i et milliarddyrt projekt.

Brevet er underskrevet af flere faglige eksperter anonymt og sendt til Sundhedsministeriet, som centeret hører under.

Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Lundgren beskyldes i brevet for at favorisere sin egen ægtefælle, en professor på Rigshospitalet, i processen med at udvælge de patientgrupper, som skal indgå i et genprojekt.

Ifølge brevet har det vakt "betydelig overraskelse" og ligefrem "vrede" blandt medlemmer af gruppen.

De mener, at der har været en "politisering og nepotistisk tilgang".

Det kan ifølge de anonyme eksperter reducere det faglige engagement betydeligt og "medføre, at patienterne i Danmark ikke får den ellers forventede gevinst af udviklingen af den personlige medicin".

Brevet får nu bestyrelsen bag centret - med departementschefen i sundhedsministeriet, Per Okkels, som formand - til at reagere.

- Vi i bestyrelsen for den nationale strategi for personlig medicin har haft en drøftelse af, hvordan vi bedst kan tilrettelægge udvælgelsesprocessen, så den ikke giver anledning til kritik.

- Vi har på den baggrund besluttet, at processen for udvælgelse af patientgrupper nu går om og tilrettelægges på en ny måde, siger Per Okkels blandt andet til Berlingske.

Genprojektet på det nyetableret NGC består i en udførelse af 60.000 omfattende genetiske analyser af danske patienter.

Analyserne skal blandt andet bruges til at målrette sygdomsbehandling.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få et interview med Bettina Lundgren.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

Annonce