cookie-og-privatlivspolitik
Der er god grund til at aktivere sin hund og holde igen med godbidderne, lyder det en af forskerne bag en ny undersøgelse af fedme hos hunde. (Arkivfoto).
Der er god grund til at aktivere sin hund og holde igen med godbidderne, lyder det en af forskerne bag en ny undersøgelse af fedme hos hunde. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland

Ny forskning: Overvægtige danskere har overvægtige hunde

Undersøgelse påviser for første gang herhjemme en sammenhæng mellem overvægt hos hunde og deres ejere.




18. september 2019 kl. 04:30 Af Ritzau

Annonce

Hvis du har for mange kilo på sidebenene, så er der en ret stor sandsynlighed for, at din hund - hvis du har sådan en - også er for tyk.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der bygger på en undersøgelse af 268 hunde og deres ejere.

Forskerne finder over dobbelt så stor forekomst af overvægtige eller fede hunde hos ejere, der selv har problemer med vægten.

Den er første gang, en sådan undersøgelse laves herhjemme.

Alligevel kommer resultatet ikke helt bag på en af forskerne bag undersøgelsen, professor Peter Sandøe, Institut for Veterinær- og Husdyrsygdomme ved Københavns Universitet.

- Hunde er nogle, vi har deler vores glæder med. Hvis livet drejer sig om at løbe lange ture, så gør man det med sin hund.

- Hvis man er til fredagsslik og hygge, så sidder man foran fjernsynet og deler ud af godbidderne til sin hund fredag aften, siger han.

Problemet er bare, at hundene ikke er bygget til at kunne klare den ekstra polstring.

Tidligere studier viser, at overvægtige hunde i gennemsnit lever 1,3 år kortere end hunde på en restriktiv diæt.

- På den korte bane er det jo fedt for hunden, for den elsker at få mad. Men den ender med at blive syg og leve et kortere liv end ellers.

- Så hvis man elsker sin hund og ønsker at beholde den så længe som muligt, så er der gode grunde til at sørge for, at den ikke er overvægtig, siger Peter Sandøe.

Men det er ikke kun kost og aktivering, der har betydning for, om hunden bliver for tyk.

Mange hanhunde bliver kastreret, og det medfører ifølge studiet tre gange så høj risiko for, at hunden bliver overvægtig eller fed.

Derfor bør hundeejere nøje overveje, om det er nødvendigt at fratage hunden sin maskulinitet, lyder det fra Peter Sandøe.

- Hvis der ikke er løbske tæver i nærheden, og hvis ikke hunden går og tisser op ad møblerne, så skal man lade den være intakt. Det kønshormon, den intakte hanhund har, er med til at holde den slank, siger professoren.

Det er i øvrigt en myte, at kastrering af hanhunde dæmper aggressioner, tilføjer han.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Preventive Veterinary Medicine.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

Annonce