Annonce
Indland

Ny metrolinje i København lukkes ned i to uger i januar

Cityringen åbnede for passagerer i september. I januar lukkes den i to uger, fordi et nyt styresystem skal testes. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Driften på Cityringen indstilles i uge 3 og 4. Det skyldes opgradering af styresystemer i den førerløse metro.

Metroens Cityring i København lukkes ned i to uger i januar 2020.

Det oplyser Metroselskabet i en orientering sendt til Folketingets Transportudvalg samt i en pressemeddelelse.

Indstillingen af driften sker fra søndag 12. januar til søndag 26. januar.

Den totale nedlukning hænger sammen med, at de systemer, der styrer det førerløse metrosystem, skal opgraderes.

Og det skal ske, inden en ny metrostrækning - M4 - til Nordhavn og Orientkaj kan tages i brug.

De ændringer, der bliver lavet, skal gennemprøves ved testkørsler, og det gør det nødvendigt at indstille driften på Cityringen, som også kaldes M3.

Der er et sammenfald mellem M3 og M4, da de til dels kører på de samme spor, deles om de samme metrotog og i øvrigt deler styresystem, forklarer direktør i Metroselskabet Rebekka Nymark.

- Vi skal teste den nye linje, og for at kunne gøre det på en sikker og ordentlig måde for passagererne bliver vi desværre nødt til at lukke Cityringen i to uger, siger Rebekka Nymark.

Alternativet er nedlukning af Cityringen hver aften og nat i seks uger med deraf afledt risiko for forsinkelser i morgentrafikken.

- Det her er den mindst ringe løsning. Vi er rigtig kede af at skulle lukke Cityringen. Men vi er kommet frem til, at denne løsning giver størst tryghed for kunderne om, at når metroen kører, så kører den. Og når den ikke kører, så kan de køre med bus i stedet for, siger Rebekka Nymark.

Mens Cityringen er lukket for passagerer, vil der være indsat ekstra busser, som kører fra de fleste af linjens stationer.

På de mest travle strækninger - blandt andet mellem Østerbro og Kgs. Nytorv - vil busserne køre hvert fjerde minut.

Hver uge kører en million passagerer med metrotogene på Cityringen.

Cityringen åbnede i september, og linjen kører gennem Indre By, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Den nye strækning, som skal gå fra Københavns Hovedbanegård til Orientkaj, åbner til foråret 2020.

Datoen offentliggøres i begyndelsen af 2020.

  • Københavns Metro
    Cityringen åbnede for passagerer i september. I januar lukkes den i to uger, fordi et nyt styresystem skal testes. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd