Som forsøg arbejder hospitaler i øjeblikket med bedre overvågning af patienter. Målet er færre komplikationer.
En læge ved sengen døgnet rundt.
Sådan beskriver overlæge Christian Meyhoff, der er forskningsansvarlig på anæstesiafdelingen på Bisbjerg og Frederiksberg Hospital, et projekt med ny teknologi, der skal overvåge højrisiko patienter.
- Vi kan se, at der mellem de målinger, som hospitalspersonalet i øjeblikket foretager, går ret mange timer. Og der kan opstå akutte forværringer mellem de her målinger, som man ikke nødvendigvis som personale eller som patient selv kan opdage.
- Med trådløs overvågning og avanceret signalbearbejdning af det, kan vi populært sagt lave en læge, som er til stede 24-7, siger lægen.
Overvågningen foregår i dag cirka to-tre gange i døgnet.
Christian Meyhoff er en af tre eksperter, der står bag projektet. Foruden ham er Eske K. Aasvang fra Rigshospitalet og professor Helge B.D. Sørensen fra DTU Elektro med.
Projektet er blandt andet støttet af Innovationsfonden. Ifølge fonden er der hvert år 150.000 større operationer i Danmark, og omkring 30 procent af dem medfører alvorlige komplikationer. Målet er, at den nye teknologi kan betyde færre komplikationer.
- Vores resultater viser, at mange patienter har afvigende værdier i mange perioder, mens man er indlagt. Det kan være lav iltmætning i blodet eller påvirket vejrtrækning eller blodtryk.
- Om det har betydning for, hvordan man klarer sig gennem hospitalsindlæggelsen, er vi ved at finde ud af, siger Christian Meyhoff.
Teknologien skal ved hjælpe af en række små trådløse sensorer på patientens krop kontinuerligt måle omkring ti forskellige værdier eksempelvis blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt.
Ved hjælp af kunstig intelligens skal de mange data analyseres, så hospitalspersonalet får besked, hvis der er ved at opstå komplikationer, så de kan tilse patienten.
Projektet har eksisteret siden 2016, og den sidste fase forventes færdiggjort i 2019. Herefter venter mere arbejde, før teknologien eventuelt kan udbredes.