Nye kvælstofkrav får hård kritik af landbruget

Det er politik af værste skuffe, når regeringen uden varsel vil stramme op på kravene til landbrugets forbrug af kvælstof.

Det slår formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild fast, da han onsdag åbner det årlige delegeretmøde i Herning for landmænd fra hele landet.

- Vi er komplet uforstående overfor et pludseligt krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020 - vel at mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Uden faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, siger Merrild.

Den socialdemokratiske regering lægger i sit finanslovsudspil op til at fremrykke et mål for kvælstofreduktionen i landbruget fra 2021 til 2020.

Ifølge de nuværende regler fra Landbrugspakken og vandplaner skal der i 2021 spares 3500 ton kvælstof. Men i finanslovsudspillet er der afsat midler til at nå de 3500 ton via målrettet regulering allerede i 2020.

- Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, siger Martin Merrild.

Han peger på, at landmændene 1. august skulle aflevere markplaner for næste år. Nu kan stramningerne få den konsekvens, at landmændene skal lave flere efterafgrøder i 2020 for at opsamle mere kvælstof.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) deltager også i delegeretmødet. Han peger på, at der har været for lidt søgning i landbruget til kollektive virkemidler som at lave vådområder og minivådområder.

- Vi er et godt stykke fra at nå de mål, der var forudsætningen i Landbrugspakken, siger Mogens Jensen.

- Jeg har ikke behov for at pege fingre. Men vi er 800 tons kvælstof bagefter. Derfor peger vi på et øget krav om 1150 tons kvælstof, så er vi i hvert fald sikre på at nå de 800 tons, siger ministeren.

Han lover, at regeringen vil søge bred opbakning i folketinget og forventer at komme med en udmelding i starten af december, så landmænd hurtigst muligt kan planlægge efter det.