Annonce
Indland

Nynazistisk gruppe har delt propaganda på folkeskoler

Nordfront, der kalder sig en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation, har uddelt materiale på folkeskoler samt et gymnasium. Politiet undersøger sagen. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Gruppen Nordfront opfordrer elever på skole til at få racebevidsthed. Flere episoder er anmeldt til politiet.

Den Nordiske Modstandsbevægelse har på en måned besøgt fire folkeskoler og ét gymnasium. På skolerne har den blandt andet opsat plakater og efterladt flyveblade med budskaber, som den beskriver som propaganda.

Det skriver Berlingske.

I slutningen af oktober troppede nogle mænd op ved Tirsdalens Skole i Randers.

Her råbte en korthåret mand i en megafon, at de danske unge skulle modsætte sig masseindvandringen.

- I må opbygge stærke fællesskaber med jeres hvide brødre og søstre. I må skabe jer en racebevidsthed, råbte han blandt andet.

Gruppen blev fjernet af politiet, og skolen politianmeldte optrinet. Af anmeldelsen fremgår det blandt andet, at både lærere og elever var utrygge, skriver Berlingske.

Personer fra organisationen er efterfølgende dukket op i en weekend ved flere andre folkeskoler samt et gymnasium.

Her har medlemmer opsat eller lagt forskellige former for materiale. Hver episode beskriver gruppen i sine såkaldte kamprapporter på sin hjemmeside.

Organisationen, der også er kendt under navnet Nordfront, beskriver sig som en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation.

En forsker fra Aarhus Universitet har tidligere kaldt den for "rendyrket nazisme", men Nordfront nægter over for Berlingske at være nazistisk.

Det gør den, på trods af at den promoverer budskaber med fokus på jøder som en trussel mod vestlige samfund. Gruppen fejrer ifølge avisen også Adolf Hitlers fødselsdag.

Gruppens fremmøde ved den ene skole samt uddeling af materiale er meldt til politiet.

- De forhold af antisemitisk karakter, som altså omfatter antisemitisk hærværk, propaganda, opsætning af plakater og så videre, efterforsker vi i en samlet efterforskning, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard ved Østjyllands Politi.

- I den forbindelse har vi et koordinationsarbejde gennem Rigspolitiet med de andre politikredse, som har lignende sager, og der koordinerer vi indsatsen i efterforskningen af de konkrete sager, siger han til Berlingske.

Nordfront har fået omtale den forgangne uge, hvor to mænd fra gruppen er blevet fængslet for hærværk mod jødiske gravsteder i Randers. De blev overmalet med grøn maling på 81-året for krystalnatten.

Den citerede artikel i Berlingske.
  • Skole
    Nordfront, der kalder sig en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation, har uddelt materiale på folkeskoler samt et gymnasium. Politiet undersøger sagen. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret