Der er kommet tæt på 40.000 flere indbyggere med en anden oprindelse end dansk i landkommunerne siden 2010.
Mange landkommuner kæmper med et faldende indbyggertal. Tilflytning af folk fra blandt andet Rumænien og Polen er dog med til at begrænse affolkningen.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der har undersøgt udviklingen i perioden 2010-2020.
Her er der kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark, i landkommunerne.
Det er kommuner, hvor den største by har mindre end 30.000 indbyggere, og der er få job - for eksempel Langeland.
Samtidig er antallet af personer med dansk oprindelse i kommunerne faldet med 79.000 i perioden, viser tallene.
Blandt de nye indbyggere er der kommet flest nye borgere fra Syrien i perioden. Herefter følger tilflyttere fra Rumænien, Polen og Ukraine.
Hvor syrerne har søgt asyl i Danmark, er opholdsgrundlaget for mange af østeuropæerne arbejde.
En stor del af personerne er da også i beskæftigelse. De arbejder oftere end den brede befolkning i landbruget eller industrien.
Der bor omkring 5,8 millioner personer i Danmark. Det er en stigning på omkring 290.000 personer siden 2010.
I perioden er der kommet 23.500 flere personer med dansk oprindelse. Resten af stigningen er indvandrere og efterkommere.
Mens antallet af indvandrere og efterkommere er steget i alle slags kommuner, er der kommet færre personer med dansk oprindelse i både landkommuner og oplandskommuner.
- I oplandskommunerne har tilvæksten af indvandrere og efterkommere været stor nok til at sikre samlet befolkningsfremgang, mens der i landkommunerne samlet har været befolkningstilbagegang, lyder det i analysen.
Der bor omkring 1,2 millioner personer i landkommunerne. Knap ti procent af dem er indvandrere og efterkommere.
I særligt hovedstadskommunerne er andelen noget højere, og på landsplan udgør gruppen omtrent 14 procent.