Annonce
Indland

Omstridt træfyring af boliger bliver nødvendig i årtier

Københavns nye biomassefyrede kraftvarmeværk AMV4 ved Amagerværket blev indviet i august 2020 og er dermed mange år fra en økonomisk afskrivning.(Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Engang var træfyring redningen. Nu kæmpes der om, hvor hurtigt alternativer til træ kan tage over.

Danmarks massive forbrug af flis og træpiller ser trods hyppig miljøkritik ikke ud til at stoppe i flere årtier frem.

Det viser en ny analyse fra EA Energianalyse for Dansk Fjernvarme og Dansk Energi.

Ifølge analysen vil en hurtig udfasning af biomasse i 2025 koste 14 milliarder kroner mod en milliard kroner i 2040.

Varmen fra flis og træpiller har holdt forbrugernes varmeregning i ro i knap ti år.

Da kul miljømæssigt og politisk blev det sorte klimafår, sikrede massive investeringer på kraftværkerne, at Danmark hurtigt gik fra kul til træ.

- Den grønne energi i form af blandt andet varmepumper vinder hastigt frem. Det reducerer behovet for den noget udskældte biomasse. Mange har haft travlt med at komme af med biomassen i en fart.

- Men analysen viser, at det ikke er teknisk muligt i 2025 og fortsat vanskeligt og meget dyrt i 2030, siger branchechef Kristine Grunnet fra Dansk Energi.

Blandt andet vil der i storbyer som København og Aarhus ifølge analysen være biomasse i en rum tid endnu, fordi det sikrer forsyningen til en pris, der er til at betale.

Derimod vil varmepumper i små og mellemstore byer både teknisk og økonomisk være en god erstatning for biomasse allerede nu.

Den gode nyhed i analysen for kritikerne af biomasse er, at 70 procent af forbruget vil være udfaset af sig selv i 2040 og erstattet af nye, smarte teknologier til gavn for forbrugernes pengepung.

Hos Dansk Fjernvarme, der repræsenterer 1,3 millioner varmeforbrugere, håber de også på en gradvis udfasning af biomasse.

- Alle var stolte af den politiske aftale i 2012, som gjorde op med kul. Brugen af store mængder biomasse var derefter en nødvendighed, siger fagkonsulent Maria Hedegaard fra Dansk Fjernvarme.

- Vi har sikret os, at træet ikke betyder rovdrift på skovene, og at biodiversiteten ikke smadres. Først med brancheaftalen fra 2016 og den ekstra politiske lovgivning, som nu kommer til sommer.

Danmark er et af de lande, der fyrer mest træbiomasse af per indbygger. Det udgjorde i 2018 64 procent af Danmarks samlede vedvarende energi.

Danmarks Naturfredningsforening er blandt kritikerne af den massive brug af importeret træ.

- Der er rigtig mange problemer med biomasse.

- Analysen understreger det dybt fortvivlende i, at vi har investeret så mange penge i en teknologi, som vi så igen skal bruge rigtigt mange penge på at komme væk fra, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Kraftværkerne sagde hurtigt farvel til kul til fordel for træ. Her det store Studstrupværket ved Aarhus, der blev ombygget fra 2014-2016, så det blev i stand til at fyre med træpiller i stedet for kul. (Arkivfoto) Foto: Michael Lemvig Olsen/ Billedet K/Ritzau Scanpix
  • Hovedstadens nye biomassefyrede kraftvarmeværk indvies
    Københavns nye biomassefyrede kraftvarmeværk AMV4 ved Amagerværket blev indviet i august 2020 og er dermed mange år fra en økonomisk afskrivning.(Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Studstrupværket
    Kraftværkerne sagde hurtigt farvel til kul til fordel for træ. Her det store Studstrupværket ved Aarhus, der blev ombygget fra 2014-2016, så det blev i stand til at fyre med træpiller i stedet for kul. (Arkivfoto) Foto: Michael Lemvig Olsen/ Billedet K/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd