Annonce
Indland

Opråb fra branche: Rejsevejledninger uden for EU skal laves om

Egypten er et af de lande uden for Europa, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters

Det fremgår ikke godt nok af rejsevejledninger, at de ikke gælder for vaccinerede, mener rejsebranchen.

Det giver ikke længere mening, at Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger fraråder ferierejser til lande uden for Europa.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra de to organisationer Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening.

Udenrigsministeriet har under coronapandemien farvet verdenskortet i farver, der afspejler, om der anbefales eller frarådes rejser.

I øjeblikket er størstedelen af landene uden for EU farvet orange, hvilket betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.

Det er dog ikke gældende for personer, der er vaccineret og tidligere smittede, og det skaber forvirring blandt forbrugerne, mener rejsebranchen.

- Folk ser farven på kortet og tænker, at de ikke kan rejse på ferie i mange lande uden for Europa, selv om det faktisk er muligt mange steder, siger Lars Thykier, der er direktør for Danmarks Rejsebureau Forening.

- Samtidig er der en udfordring i forhold til rejseforsikringer, som mange forsikringsselskaber har bundet op på Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og det spænder også ben for, at man kan rejse, siger han.

Rejsebranchen mener som minimum, at rejsevejledninger skal vendes om, så de tager udgangspunkt i, at langt størstedelen af befolkningen er vaccineret.

- Man skal vende det hele på hovedet, så vejledningerne hedder, at man godt kan rejse, medmindre man ikke er vaccineret. Vi skal væk fra, at det er farligt at rejse ud, siger Lars Thykier.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, kan til dels godt forstå rejsebranchens frustrationer. Han understreger samtidig, at rejsevejledningerne er tydelige for enhver.

- Som rejseselskaberne selv gør opmærksom på, er der ikke noget, der hindrer folk i at rejse, og vi gør det meget klart, at færdigvaccinerede kan rejse til hele verden med mindre et land er rødt. Og lige nu er der ingen røde lande.

- Det lægger vi ikke skjul på, og det står i alle rejsevejledninger og de pressemeddelelser, vi ugentligt sender ud. Det er rejseselskaberne heller ikke i tvivl om.

Indtil videre er 87 procent af alle personer i Danmark over 12 år blevet vaccineret mod coronavirus.

Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureauforening peger på, at man i de to øvrige lande i Skandinavien har annonceret lempelser i rejseanbefalingerne.

I Norge vil man fra 1. oktober droppe en anbefaling om ikke at rejse uden for Europa.

I stedet vil myndighederne vurdere situationen i hvert land - herunder særligt i forhold til restriktioner på indrejser.

I Sverige vil man også ophæve en anbefaling om at undgå alle unødvendige rejser fra 1. oktober.

  • The coronavirus disease (COVID-19) outbreak in Sharm el-Sheikh
    Egypten er et af de lande uden for Europa, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen