Oprydning efter PFOS bliver ifølge ekspert dyr og besværlig

Det bliver besværligt og dyrt at rense grunde, der er blevet forurenet med giftstoffet PFOS. Men det er ikke umuligt.

Det vurderer seniorkonsulent Søren Dyreborg fra ingeniørfirmaet Niras.

- Jeg siger ikke, det er umuligt, men der er ikke de store erfaringer med, hvad man kan gøre, siger han.

188 arealer landet over er mistænkt for at være forurenet med den gruppe af fluorstoffer, som PFOS hører under.

Det er blandt andet brandøvelsespladser, hvor det nu forbudte PFOS har været anvendt i brandskum.

På tre militære flyvestationer ved man, at der er sket nedsivning af fluorstoffer til grundvandet, en å, en bæk og en sø.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer ifølge Avisen Danmark og Radio4, at det vil tage mindst 50 år at rense op efter forureninger ved Forsvarets arealer.

Problemet med de såkaldte PFAS-forbindelser er, at de er ekstremt langsomme om at blive nedbrudt i naturen. PFOS hører under gruppen PFAS, som dækker over flere fluorstoffer med bred anvendelse i industrien.

- Hvis der er tale om en grundvandsforurening, kan vi godt sikre, at forureningen ikke spredes videre med grundvandet.

- Det kan gøres ved at pumpe vandet op og rense vandet i en renseenhed, som for eksempel kan indeholde aktivt kul, siger Søren Dyreborg.

Det aktive kul opsuger giftstofferne, men de forbliver i kullet. Og kullet skal så afskaffes på en måde, så stofferne ikke frigives igen.

- Om det skal deponeres, brændes af eller behandles på anden måde, skal man finde ud af.

Hvis giftstofferne har fundet vej til jorden, er der ifølge seniorkonsulenten for nuværende ikke andet at gøre end at køre den forurenede jord væk.

- Der sker en meget stor udvikling på det her område. Men lige her og nu er der ingen metode, udover at grave jorden op og køre den væk.

Uanset hvordan opgaven løses, bliver det ifølge seniorforskeren en bekostelig affære.

- Man skal sikre, at det, man gør, er det rigtige, også til den rigtige pengepung. Det er ikke billigt. Og man skal også sikre, man ikke laver rav i den og skaber større problemer, end man løser, siger Søren Dyreborg.

Han sammenligner med de ti såkaldte generationsforureninger, som er pletter på danmarkskortet, hvor man tidligere deponerede giftigt affald.

På finansloven er der afsat 630 millioner kroner over fem år til den første fase af oprensning af disse forureninger.

- Jeg forventer dog ikke, at forureningerne med PFAS løber op i noget tilsvarende, men man kan godt risikere, at de er meget dyre at rydde op, siger Søren Dyreborg.

Niras rådgiver blandt andre kommuner, regioner og Miljøstyrelsen om håndtering af forureninger.