cookie-og-privatlivspolitik
Fire ud af ti pårørende børn og unge undlader at græde foran deres forældre, fordi de er bange for at gøre dem kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter. (Arkivfoto)
Fire ud af ti pårørende børn og unge undlader at græde foran deres forældre, fordi de er bange for at gøre dem kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter. (Arkivfoto)
Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Indland

Organisationer vil give unge i sorg retskrav på hjælp

Børn af syge forældre svigtes i sundhedsvæsnet. Organisationer efterlyser lovgivning. Det har de i Norge.




10. juni 2021 kl. 05:00 Af Ritzau

Børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende, bør have et retskrav på at få hjælp.

Det mener flere organisationer på baggrund af en ny undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter.

Den viser, at knap hver fjerde unge pårørende har forsøgt at tage sit eget liv. Og hvert andet barn i 7. til 10. klasse, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har skadet sig selv.

- Forskningen peger på, at mennesker, der har brug for hjælp og ikke får den, lever med angst, har svært ved at koncentrere sig i skolen og på uddannelsen.

- Det skyldes, at de er i et evigt alarmberedskab, siger Preben Engelbrekt, psykoterapeut og direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Annonce

Men undersøgelsen viser, at langtfra alle bliver tilbudt den hjælp, som de ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal have.

Således svarer fire ud af fem ansatte i sundhedsvæsnet, at de ikke inddrager børn og unge i sygdomsforløbet, selv om det er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Tre ud af fire adspurgte ledere kender end ikke til anbefalingerne.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det manglende strukturer, der er grunden til, at børn og unge pårørende ofte bliver overset.

- Det er ikke manglende vilje. Men der ligger ikke en klar retning for, hvem der skal lave afdækningen.

Annonce

- I stedet for, at vi får hjulpet dem, ender det med, at alle tænker, at det er der nok andre, der gør. At det er der nok andre, der har spurgt ind til, siger formand Grete Christensen.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd mener Det Nationale Sorgcenter derfor, at hjælpen skal lovsikres.

- Nu er der gået ti år med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og der er stort set ikke sket noget, siger Preben Engelbrekt og henviser til Norge, hvor lovgivning ifølge ham har skabt den fornødne systematik.

I Norge er det lovbestemt, at der på alle hospitaler skal udpeges en børneansvarlig sundhedsperson. Vedkommende skal koordinere indsatsen og tilbyde børn og unge en henvisning til hjælp, hvis det er nødvendigt.

Står det til SF, skal emnet tages op i Folketinget. Socialordfører Trine Torp vil have en redegørelse for, hvad lovgivningen har ført med sig i Norge.

Annonce

Først derefter må det besluttes, om der også skal lovgives herhjemme.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

Annonce

ANNONCE