Annonce
Indland

Ornitologer: Vestjyske elmaster vil spolere fuglerigt område

Det vil føre til et ragnarok af døde svaner, gæs og andre vandfugle, hvis en 176 kilometer lang højspændingsledning etableres i Vest- og Sydjylland. Det forudser Dansk Ornitologisk Forening, der protesterer over planen. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv

Ny højspændingsledning kan betyde mange døde fugle, advarer ornitologer, der ønsker ledninger i jorden.

Planen om en 176 kilometer lang højspændingsledning i Vestjylland kan føre til mange døde svaner, gæs og andre vandfugle.

Det forudser Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Allerede nu, hvor der er en mindre elledning gennem Skjern Ådal, ser vi, at der dør adskillige hundrede fugle om året.

- Så en ledning, der er bredere og højere, vil sandsynligvis afstedkomme, at endnu flere fugle dør, siger Marianne Linnemann, medlem af bestyrelsen for DOF Vestjylland, til Ritzau.

Hun har sendt en indsigelse mod projektet til Miljøstyrelsen.

Det statsejede energiselskab Energinet.dk står bag projektet, som skal forstærke elnettet.

Det skal ske ved at etablere højspændingsledningen fra Holstebro og ned til den dansk-tyske grænse ved Tønder.

Ledningen med 400 kilovolt skal bæres af 35 meter høje og lige så brede master.

Masterne vil komme til at krydse Skjern Enge, som ifølge DOF er et af landets mest værdifulde naturområder.

Staten og EU har i årene fra 1999 til 2003 brugt 300 millioner kroner på at genoprette naturen i området.

Højspændingsledningen bør som minimum lægges som kabler i jorden ved Skjern Enge, men helst på hele strækningen, lyder ønsket fra ornitologerne.

DOF frygter også, at elledningen kan volde problemer længere sydpå.

Her skal elledningen løbe parallelt med Vadehavet, hvor titusinder af trækfugle passerer.

- En linjeføring parallelt med Vadehavsregionen vil resultere i store antal af dræbte fugle, for mange af områdets trækfugle flyver i øst-vestlige retninger, hvilket betyder, at de må krydse de planlagte elledninger.

- Det kan blive skæbnesvangert for rigtig mange fugle, siger biolog Knud Flensted, DOF, til foreningens hjemmeside.

Ifølge Jyllands-Posten vurderer Energinet.dk, at det vil koste 1,3 milliarder kroner at rejse den nye højspændingsledning fra Holstebro til Tønder.

Hvis hele ledningen skal graves ned, skønnes regningen at løbe op i 3,8 milliarder kroner.

Der er endnu ikke givet miljøtilladelse til projektet.

  • Højspænding
    Det vil føre til et ragnarok af døde svaner, gæs og andre vandfugle, hvis en 176 kilometer lang højspændingsledning etableres i Vest- og Sydjylland. Det forudser Dansk Ornitologisk Forening, der protesterer over planen. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv
Annonce
Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken