Annonce
Indland

Overlæge: Bandementalitet i politienhed nedbryder betjente

I november 2018 fik en tidligere hundefører fra Københavns Politis hundesektion anerkendt en arbejdsskade som følge af chikane og mobning, da han var i afdelingen. Det skriver Avisen.dk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er et dårligt arbejdsmiljø i Københavns Politis hundesektion, mener ledende overlæge.

Kollegerne rejser sig, når du kommer ind i frokoststuen. De ignorerer dig, når du spørger om noget. De sletter dig som ven på Facebook, truer dig, hvis du udtrykker kritik, og chefer vil ikke give dig hånden.

Den slags oplevelser har været hverdagskost for flere politibetjente i Københavns Politis hundesektion gennem flere år.

Det skriver Avisen.dk på baggrund af blandt andet indsigt i tidligere sager behandlet ved Arbejdstilsynet og Den Uafhængige Politiklageymyndighed.

Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge på Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, der vurderer arbejdsskader, har haft med flere betjente fra hundesektionen at gøre.

- Jeg har talt med flere tidligere ansatte i hundesektionen. Som jeg har fået det beskrevet, er det et groft chikanerende, mobbende miljø, hvis man træder ved siden af, siger Jane Frølund Thomsen til Ritzau.

I 2016 fik Københavns Politi ifølge Avisen.dk et påbud fra Arbejdstilsynet om at få styr på arbejdsmiljøet i hundesektionen. De er dog langt fra løst, mener overlægen.

- Det er en helt usædvanlig sag. Som regel er det en enlig svale på en arbejdsplads, og så bliver der taget hånd om det med det samme. Men her er der noget mere systematik i det.

- Det er svært at forstå, at vi stadig kan høre de her beretninger, når der har været fokus på det også fra ekstern side, siger hun.

Det, betjentene har været udsat for, minder om miljøet i kriminelle bander, mener Jane Frølund.

- De (betjentene, red.) bliver udsat for truende adfærd, som "hvis ikke du gør sådan og sådan, så sker der". Man kan blive stemplet som stikker, og så vender kollegerne sig mod vedkommende og fortsætter, til vedkommende er ude af hundesektionen.

- På den måde hersker der en mentalitet, som minder om den, man ser i kriminelle bander. Jeg har ikke set noget lignende på andre arbejdspladser, siger hun.

Den grove mobning og chikane har store menneskelige konsekvenser, for dem det er gået ud over.

- Det er hærdebrede mænd, der er vant til at håndtere bandekriminelle, der simpelthen bliver nedbrudt af det her. Dem jeg har haft med at gøre, får typiske belastningssymptomer. De har konstant tankemylder omkring alt det, der er sket. Det forhindrer dem i at sove om natten, og det påvirker deres humør.

- De kan også have angstlignende symptomer som ondt i brystet og ondt i maven. Det er meget indgribende, og det kræver en længerevarende behandling i form af antidepressiv medicin og psykologbehandling.

Hos Københavns Politi anerkender man, at der stadig er problemer med mobning i afdelingen.

- Vi er ikke nået i mål med udfordringerne endnu, men vi er et andet sted nu, end hvor vi stod i 2016. Det er klart, vi accepterer ikke mobning i Københavns Politi.

- Og det er alle lige fra ledelse, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter selvfølgelig enige om, siger Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi, til Avisen.dk.

En tidligere hundefører i afdelingen har i november 2018 fået anerkendt en arbejdsskade som følge af mobning og chikane, skriver Avisen.dk.

  • Henning Bagger
    I november 2018 fik en tidligere hundefører fra Københavns Politis hundesektion anerkendt en arbejdsskade som følge af chikane og mobning, da han var i afdelingen. Det skriver Avisen.dk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland