Annonce
Indland

Pålægspakke i torskemave ryster vestjysk fiskeriformand

Perspektivet er skræmmende, siger formand for Sydvestjysk Fiskeriforening efter fund af plastik i torskemave.

Fundet af en pålægspakke i maven på en torsk ryster Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.

- Det ryster mig en lille smule. Jeg håber ikke, det er noget, vi kommer til at se ret tit i fremtiden.

- Men perspektivet er jo skræmmende og konsekvenserne endnu mere skræmmende, hvis det eskalerer, siger han til Ritzau.

Det var skipper Jørgen Olesen, der mandag ifølge tv2.dk landede en torsk med plastik i maven.

Han fangede fisken 250 kilometer nordvest for hjemhavnen ved Hvide Sande.

Ifølge fiskeskipperen er det ikke unormalt, at han ser den slags plastik både i fiskene og i deres omgivelser.

- Vi ser tit både gamle støvsugere, malerbøtter og en masse andet skrald ligge og flyde rundt i vandet. Vi får også tit den slags i vores net, siger Jørgen Olesen til tv2.dk.

Jesper Juul Larsen, der også er bestyrelsesmedlem i Danmarks Fiskeriforening, har ikke hørt om, at der tidligere er landet fisk med plastik i maverne.

Men det er velkendt, at fiskere samler mere og mere plastik op, siger han.

- Folk skal tænke sig godt om. For meget af det her plastik går aldrig til. Det varer i hvert fald mange år, før det forsvinder. Så man skal holde op med at svine.

Spørgsmål: Hvad med dine egne medlemmer. Er de gode nok til at holde deres egen sti ren?

- Det vil jeg vove at påstå, at de er. Men man kan altid blive bedre. Det kan vi alle, siger Jesper Juul Larsen.

Der blev for nylig lavet en stikprøveundersøgelse af forekomsten af plastik på ti danske strande.

40 familier tog i maj ud for at samle affald og fandt over 6000 stykker affald, herunder 150 kilo plastik.

Forleden skrev Jyllands-Posten, at der nu også var fundet plastik i maverne på tre af syv nedlagte dådyr ved Brahesborg Gods på Vestfyn.

- Det er virkeligt et grumt, etisk problem, fordi plastik danner en prop i maven på dyrene, så de ikke kan optage andet og derfor dør en langsom og pinefuld død, sagde biolog Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening, i den forbindelse til Ritzau.

Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase