Annonce
Indland

Pandemien satte gang i netdating - også for folk i parforhold

Ni procent af mænd i faste forhold svarer, at de havde datet på sider som dating.dk eller apps som Tinder under coronapandemien. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Selv personer i faste forhold var på datingapps og -sider som Tinder og dating.dk under coronapandemien.

De mange timer på sofaen har tilsyneladende fået folk i faste forhold til at kigge sig om efter andre muligheder, da folk i høj grad skulle blive hjemme under coronapandemien.

Ni procent af mænd i faste parforhold har benyttet sig af datingapps og datinghjemmesider i løbet af coronapandemien, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Syv procent af kvinder i faste parforhold har svaret det samme.

- Hvis man har en fast partner, kan det gå flere veje, når man ryger i lockdown. For nogle mennesker er det blevet rigtig intenst og dejligt, men for andre er det blevet tydeligt, hvis der er noget mislyd ved forholdet.

- Det kan være, man har fået øje på, at man i virkeligheden ikke er specielt gode sammen, siger Sara Skaarup, der er sexolog og klummeskribent for Politiken.

Når det er sagt, siger hun, er det vigtigt at huske på, at flere og flere par laver aftaler om, at det er i orden at kigge efter andre online - både på grund af tidsfordriv og for noget, der kan føre mere med sig.

Generelt viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at folk netdater i højere grad end før.

Stigningen i brugen af netdating skal tages med et vist forbehold, eftersom tallene, der danner grundlag for undersøgelsen, er indsamlet, da mulighederne for fysisk samvær var begrænset på grund af covid-19.

- Alle mennesker er jo gået ned på kontakt, mens vi har været i hjemmekarantæne. Vi har været alene, så det her med at have en livline og en kontaktflade med andre mennesker bliver vigtigt, siger Sara Skaarup.

Desuden mener hun, at coronapandemien kan have konfronteret nogle mennesker med deres egen dødelighed. Det har måske givet anledning til lidt genovervejelser af livsvalg.

- Der er ret mange mennesker, der i 2020 for første gang har oplevet, at de måske i virkeligheden ikke bare hygger sig i sit eget selskab, men at de er ensomme, og at de gerne vil have nogen at følges med, siger hun.

Der er cirka 600.000 brugere på datingapps- og sider i Danmark. Cirka 350.000 - svarende til tre ud af fem - er mænd.

For bare ni år siden havde kun syv procent af befolkningen mellem 16 og 89 år benyttet sig af netdating. I dag står det tal på 12 procent.

Link til tal
  • Ólafur Steinar Gestsson
    Ni procent af mænd i faste forhold svarer, at de havde datet på sider som dating.dk eller apps som Tinder under coronapandemien. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde