Patienter vil have mere tid hos lægen efter fejldiagnoser

Det er bekymrende, at flere hundrede patienter hvert år får forkerte diagnoser.

Sådan lyder reaktionen fra Morten Freil, direktør for Danske Patienter, efter at en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har undersøgt omfanget af forkerte diagnoser.

Rapporten viser, at 7600 patienter de seneste ti år har fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.

Og hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.

- Det er da bekymrende høje tal, og heri skal man tænke på, at der også er et stort mørketal i forhold til dødstal, som ikke er registreret som diagnosefejl, og alle de, som ikke søger erstatning, siger Morten Freil.

Han peger blandt andet på, at de praktiserende læger i dag har for kort tid til hver patient.

- Der er ingen tvivl om, at som det er i dag, er tidspresset i sundhedsvæsenet en væsentlig årsag. Lægen har typisk meget kort tid til at se på patienten og diagnosticere patienten, siger Morten Freil.

Ifølge speciallæge Eva Benfeldt, der har været med til at skrive rapporten, er det oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, at fejlene bliver begået.

Morten Freil peger også på, at der bør ses på, om der er god nok adgang til udredning på landets sygehuse.

- Der skal være bedre adgang fra almen praksis til sygehusene.

- Hvis almen praksis i dag oplever, at der måske mangler kapacitet på sygehusene til udredning, kan man have tendens til at holde for længe på patienterne, og sygdommen kan udvikle sig, siger Morten Freil.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vurderer, at Danmark er på linje med tilsvarende lande, når det handler om forekomsten af forkerte diagnoser.

Set i et internationalt perspektiv er 760 årlige sager om erstatning efter en fejldiagnose således ikke højt i sig selv.

- Men det er formodentligt også kun toppen af isbjerget. For hvis man først ender hos Patienterstatningen, er der noget retligt involveret.

- Der kan være masser af tilfælde, hvor der diagnosticeres forkert, uden at det kommer dertil, fortsætter Jakob Kjellberg.

Han tilføjer, at lægernes mulighed for at stille den rigtige diagnose over de sidste 20 år trods alt er blevet betydeligt bedre - især inden for kræftområdet. Det skyldes blandt andet særlige udredningspakker.

Den nye rapport er baseret på Patienterstatningens data fra 2009 til 2018.