Pileurt er bjørnekloens nye konkurrent

De er blevet indført som prydplanter i de danske haver, men nu er pileurter blevet en invasiv art, der skaber problemer i naturen.

Japansk Pileurt og Kæmpepileurt breder sig til gene for planteliv, veje og belægninger, skriver KL's nyhedsbrev Momentum.

I en rundspørge blandt de kommunale teknik- og miljøchefer svarer ni ud af ti, at de store pileurter breder sig i deres kommune, og 83 procent oplever, at de udkonkurrerer andre arter.

Vejen er en af de kommuner, hvor man allerede har fået en forsmag.

- I byen oplever vi, at de løfter belægninger, asfalt og fliser. Vi har dem også ved Holsted Å, der løber tværs gennem byen, og der kan vi se, at pileurten vokser lige igennem den betonkant, der ellers holder åen på plads, siger Sally Huntingford, fagkoordinator i Natur og Landskab, til Momentum.

Fra udlandet rapporteres allerede om store skader. Eksempelvis har Storbritannien opgjort de årlige udgifter alene til Japansk Pileurt til 165 millioner pund.

For at forhindre at det går lige så galt i Danmark, forventer 71 procent af kommunerne, at de kommer til at bruge et stigende antal kroner de næste år på at slå de to arter ned.

Men en effektiv bekæmpelse er svær, siger Rita M. Buttenschøn, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Der skal kun meget små stykker af rødderne til, for at pileurterne kan etablere sig nye steder.

- Så man skal være meget omhyggelig med at få alt fjernet, hvilket ikke er nemt, da de slår rødder langt ned i jorden, siger hun til Momentum.

I lyset af hvor svære pileurt er at bekæmpe, efterlyser kommunerne lovgivning eller regler.

Især er det vigtigt at få de private lodsejere med, sådan som det er sket med bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Den kan private lodsejere blive pålagt at slå ned på egen grund.

Formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard (S) opfordrer miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann (V) til at give kommunerne samme muligheder i bekæmpelsen af pileurter.